Mandagstip: Flipover-tips

MandagstipDenne uges mandagstip handler om at involvere dine kolleger. Prøv at stille en flipover et sted hvor mange kommer forbi. Og skriv et spørgsmål på det, bed om et godt råd, luft en idé, skriv et inspirerende citat. Det kunne eksempelvis være:

  • Jeg skal købe en gave til en 9-årig knægt. Har du en god idé?
  • Jeg vil invitere min mand ud og give ham en anderledes oplevelser. Har du nogle gode anbefalinger?
  • Jeg mangler nogle gode citater om kærlighed til en vens bryllup. Kender du nogle?
  • Jeg har brug for nogle gode gåder til vores datters kommende børnefødselsdage. Har du nogle gode bud?

Husk at efterlade tuscher i nærheden af flipoveren, så folk kan skrive deres svar. Du kan med sikkerhed forvente nogle fjollede svar, men ofte kommer der også nogle ret gode svar.  Om ikke andet, så vil der være noget at tale om og på den måde vil du lære dine kolleger lidt bedre at kende.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar