Værdier skal efterleves

Har jeres virksomhed en lang liste med værdier? Det har I sikkert, men bruger I dem I alt hvad I siger og gør? Afspejler de hvem I er? Tænker ledelsen værdierne i alle beslutninger de tager? Jeg er ret sikker på at svaret på alle spørgsmål er…”nej”.

Hos ‘Arbejdsglæde nu’ har vi den holdning, at hvis en virksomhed ikke lever efter deres egne værdier, er det bedre slet ikke at have nogle værdier. Værdier skal bruges aktivt i alt fra ansættelser, arbejdsrutiner, beslutningsprocesser og naturligvis i alle daglige møder med kolleger, kunder, leverandører, samarbejdspartnere osv.

Vi har tidligere fortalt om Zappos.com, What If Innovation, Happy og mange andre virksomheder der har forstået det med værdierne. Jeg er netop faldet over endnu en virksomhed, som har tænkt over deres værdier, og som bruger dem aktivt. Det er firmaet HealthTap fra USA. HealthTap er et medicinsk online netværk for professionelle læger og for alle der søger valide svar på helbredsmæssige spørgsmål. De mener at alle har ret til gratis, pålidelig og uafhængig information om sundhed – og det er lige præcis hvad de sætter en ære i at levere.

Her nedenfor kan du se deres værdier. Selvom de har nogle fantastiske værdier, er det vigtigste at de bruger dem! HealthTap diskuterer deres værdier på alle teammøder og de vurderer hele tiden om de faktisk udlever dem. De bruger deres værdier til at ansætte de rigtige mennesker, i forhold til hvordan de arbejder sammen, og så er værdierne med til at forme de beslutninger de tager. Se deres værdier her:

Bruger I jeres værdier i alt hvad I siger og gør? Reflekterer de hvem I er både som individer og som virksomhed?

Relaterede artilker:

 

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar