Brænder du for dit arbejde? Ifølge Alfred Josefsen bliver passion for arbejdslivet meget vigtigt i fremtiden. Og det har Alfred stået for siden han i 1999 blev direktør for et Irma, der var tæt på afgrundens rand. Med arbejdsglæde som den centrale filosofi er Irma lige siden gået fra succes til succes.
Nu forlader Alfred så Irma. COOP besluttede at flytte Irmas hovedkvarter mod Alfreds ønske og det kostede ham arbejdsglæden og fik ham til at sige sin stilling op. Så nu er Alfred fri til at se fremad og give sit ufiltrerede syn på ledelse i Danmark og hvorfor god ledelse er baseret på passion og arbejdsglæde.
Vi har Alfred Josefsen med på vores konference om arbejdsglæde den 24. maj på video – og du har nu muligheden for at stille spørgsmål til en af Danmarks mest kendte og succesrige ledere.
Vil du gerne vide mere om:
- Hvorfor Alfred stoppede i Irma?
- De største udfordringer når man skal skabe en glad arbejdsplads?
- Hvad der giver ham selv arbejdsglæde?
- Hvad han skal lave nu?
Skriv dit spørgsmål i en kommentar her nedenfor og så vil vi give det videre til Alfred, så han kan besvare det på dagen. Sidste chance for at komme med et spørgsmål er mandag den 14/5
Hej Alfred
Hvordan skaber man bedst arbejdsglæde og en glad arbejdsplads? Hvordan gjorde du i Irma?
Mvh.
Malene