Denne mandag bliver en positiv dag! En positiv dag handler om at fokusere på alle de gode ting, fremfor hvad vi typisk gør, problemerne. Og når du laver alle de ting du normalt gør på en typisk mandag, vil du i dag gøre det med et positivt fokus.
Reglerne for din positive dag er enkle:
- Se de gode i alt. Når snakken falder på en kollega, chefen, en kunde, en oplevelse fra sidste uge, en sportskamp eller weekendens tv-program, er det kun tilladt at tale om det du godt kunne lide. Hvis du ikke har noget godt at sige, sig ingenting. Eller skift emne og tal om noget positivt.
- Vær enig først. Når du bliver mødt af et forslag, en idé eller en ny tanke, har du naturligvis lov at være uenig. Men start med at sige hvad du kan lide ved idéen, og hvad du er enig i.
- Ingen brok. Beklager, men i dag er det ikke tilladt at brokke sig. Husk, det er kun for én dag, så i morgen kan du brokke dig lige så meget du lyster – men ikke i dag. Naturligvis har du alle muligheder for at rette op på fejl og problemer du oplever i dag – blot uden at brokke dig over dem.
- Husk de gode ting. Inden du går hjem, kan du gøre dette: Skriv fem ting ned der gjorde dig glad i dag.
Hav en fantastisk – og positiv – dag!
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.