Mandagstip: Slå et slag for arbejdsglæden

Årets julegave 2010 fra Projekt Arbejdsglæde var en spilleplakat, med 12 ting du kan gøre for arbejdsglæden.

Mange af vores kunder har givet os rigtig positiv feed back på julegaven. Spilleplakaten kom hurtigt op at hænge et synligt sted i diverse afdelinger eller i kantinen – og de fortæller alle at den er flittigt i brug.

Spillet er ret enkelt og kan spilles af minimum 1 deltager – så der er ingen undskyldning ;-)

Kommer du forbi plakaten, kan du selv slå med terningen og det nummer terningen viser, er din opgave for i dag. Slår du f.eks. “4” – skal du spørge en kollega om han/hun har brug for din hjælp i dag. Slår du “8” skal du gå en tur med kaffekanden, og høre om dine kollegaer vil have fyldt op. Alle opgaver er tænkt som en hjælp til hvordan du kan lave positive (uventede) overraskelser for dine kollegaer. Og hjerneforskning viser at vi bliver glade når der sker noget rart, men når det sker uden vi forventer det bliver vi endnu mere glade!!

På utallige opfordringer (hvilken kliché, men ikke desto mindre sandt) har vi nu spilleplakaten til salg på vores hjemmeside. Sammen med plakaten følger en 12-sidet terning i en pose, lige til at hænge op med en tegnestift eller magnet.

Du kan bestille ved at sende Patricia en mail, og du kan læse mere om spilleplakaten lige her.

Rigtig god fornøjelse og god arbejdsglæde!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar