No worries – dag 8
Idag er det en uge siden jeg besluttede at lægge aviser og radioavisen på hylden for en stund, i en slags positiv protest over den konstante strøm af negative nyheder. Det har været rart, og jeg har ikke rigtigt savnet det på noget tidspunkt.
Eneste komplikation har været nogle enkelte tidspunkter hvor jeg har måtte stoppe mig selv i af surfe forbi en online avis, i mangel på andet at tage mig til. Det er sådan en god flugthandling, og et godt element i enhver spisepause. Heldigvis bugner nettet af mindre negative alternativer til den daglige nyhedsformidling, og jeg har faktisk fået læst ret mange spændede artiker på Wikipidia – det store, gratis online leksikon. Vidste du f.eks. af TV-serien Matador er Danmarks mest solgte DVD, med 1,4 mio. enheder ude? :o)
Nogen vil måske bekymre sig i min situation og tænke: “Jeg går sikkert glip af noget”. For at teste den tese, og for i øvrigt at blive opdateret på vigtige nyheder, så har jeg spurgt kolleger og venner om nyt et par gange den sidste uge. Samtalerne er gået ca. sådan her hver gang:
Jon: Nå, er der sket noget de sidste dage?
Ven: …næ, det er der vist ikke….
Jon: Så Fogh er ikke blevet formand for Nato endnu?
Ven: Nix, der er intet sket
Jon: Hvad så med bandekrigen, er der noget nyt der?
Ven: Næ, der sker ikke rigtigt noget….
To nyheder har nået mig uden jeg skulle opsøge dem, så det må have været ugens vigtigste – eller mest fortællesesværdige: En eller anden Linda (?) har vundet en bette sangkonkurrence i TV, og så har det grundige, tyske politi rigtigt trådt i spinaten, og fundet ud af at man har jagtet en ikke-eksistenrede forbryder i 15 år.
Det går egentlig meget godt, det der med ikke at følge med. I bytte har jeg fået en masse tid til overs, tid jeg har brugt både på arbejde, en tur i badeland, 2 gode film, sove længe og et par gode middage med venner. Prøv det – du går sikkert ikke glip af noget vigtigt imens :o)