17 februar 2021 kl. 15:00 – 16:00 Gratis online foredrag: Arbejdsglæde

*** FOREDRAGET ER FULDT BOOKET ***

Arbejdsglæde er noget vi gør og alle – både ledere og medarbejdere – er med til at skabe en bedre arbejdsplads. Men hvordan kan vi holde fokus på arbejdsglæden, når vi arbejder hjemmefra eller kun på skift er på arbejdspladsen. Corona-restriktionerne har forandret vores arbejdsdag, og det er vigtigt at holde fast i arbejdsglæden – det kræver dog en ekstra indsats fra alle.
Dette arbejdsglæde foredrag vil tage udgangspunkt i, at vi er midt i en pandemi, og giver dig viden og konkrete redskaber til mere arbejdsglæde.

Vi kommer rundt om de vigtigste pointer omkring arbejdsglæde, bl.a.

  • Hvad er arbejdsglæde og hvorfor er den så vigtig for den enkelte.
  • Hvordan påvirker COVID-19 vores arbejdsglæde og generelle livsglæde.
  • Hvorfor er arbejdsglæde (stadig) den vigtigste faktor der bidrager til en virksomheds bundlinje herunder højere produktivitet, lavere sygefravær, færre konflikter og bedre samarbejde.
  • Hvad giver os arbejdsglæde – også under en pandemi.
  • Enkle redskaber som du kan bruge med det samme til at skabe mere glæde på jobbet.

Mangler du noget arbejdsglæde? Er energien dalende på grund af COVID-19-restriktionerne? Trænger du til lidt mere energi og motivation på jobbet? Så deltag i vores online foredrag og lær hvad DU kan gøre, for at skabe mere arbejdsglæde for dig selv og andre.

Dato og tid: Onsdag den 17. februar 2021 kl. 15:00-16:00
Foredragsholder: Arlette Bentzen
Sted: Online på Zoom. Det vil være en fordel at downloade Zoom på din computer eller Zoom App på din smartphone eller tablet. Det er også muligt at deltage ved at indsætte mødelinket i din webbrowser.
Pris: Gratis
Tilmelding: Tilmeld dig nedenfor. Du modtager mødelink til onlineforedraget i den bekræftelsesmail, du får ved tilmelding.

Vi glæder os til at se jer til vores gratis arbejdsglædeforedrag – i denne omgang online. Når tiden igen er til det, vil vi naturligvis tilbyde fysiske gratis gå-hjem-foredrag.

Foredraget er desværre fuldt booket. Hvis du vil på venteliste, kan du sende en mail til info@arbejdsglaedenu.dk

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar