Kan ritualer styrke fællesskabet på jobbet?

Kan ritualer styrke fællesskabet på arbejdet

Kan ritualer styrke fællesskabet på jobbet?

Når vi hører ordet ritual, tænker mange måske på noget ceremonielt. Men vores arbejdsliv er fyldt med små handlinger, vi gentager. Noget af det er vaner/rutiner. Andet kan have karakter af ritualer, fordi handlingerne gentages på en bestemt måde og har fået en særlig betydning for dem, der deltager.

Ritualer kan være måden I tager imod nye kolleger, holder møder, fejrer jeres resultater, holder pauser eller siger farvel til kolleger.

Forskning peger på, at den slags fælles ritualer kan have betydning for både oplevelsen af mening og fællesskab på arbejdet.

Ritualer kan gøre arbejdet mere meningsfuldt

I et studie fra 2021 undersøgte Tami Kim og medforfattere, hvad der sker, når grupper udfører ritualer sammen. Samlet set pegede de fem studier på, at grupperitualer kunne øge oplevelsen af mening i arbejdet. Denne øgede mening hang samtidig sammen med større villighed til at gøre noget, der gavnede gruppen – også uden en direkte belønning.

Forskerne identificerede tre centrale kendetegn ved grupperitualer:

  • de består af konkrete handlinger
  • de har en særlig psykologisk betydning for deltagerne
  • de udføres som noget fælles

En enkel fælles handling kan med tiden blive noget, gruppen forbinder med fællesskab og tilhørsforhold.

Dansk studie: Ritualer kan skabe en oplevelse af at høre sammen

Michael Højlund Larsen har undersøgt ritualer i en dansk sammenhæng. I studiet fulgte man erfarne ledere fordelt på to grupper, gennem et fire måneder langt lederuddannelsesforløb.

  1. Den ene gruppe begyndte hver undervisningsdag med det samme fælles ritual og arbejdede desuden med selvskabte ritualer i mindre studiegrupper.
  2. Den anden gruppe begyndte dagene med forskellige check-in-øvelser, som forskeren betegner som ritual-lignende aktiviteter.

Efter forløbet blev deltagernes oplevelser undersøgt gennem kvalitative spørgeskemaer og gruppeinterviews.

Deltagerne beskrev blandt andet ro, fokus og parathed i forbindelse med morgenritualet. De samme oplevelser fandtes dog også i gruppen, der brugte forskellige check-in-øvelser. Til gengæld fyldte oplevelsen af samhørighed tydeligere i ritualgruppen. Ét af de selvudviklede ritualer (high-fives kombineret med øjenkontakt) blev desuden forbundet med glæde, energi og nærvær.

Studiet er lille, deltagerne var ledere på et uddannelsesforløb frem for medarbejdere på deres almindelige arbejdsplads, og resultaterne bygger på deltagernes egne beskrivelser. Vi kan derfor ikke uden videre overføre resultaterne direkte til alle arbejdspladser. Det ændrer dog ikke ved, at resultaterne giver et interessant indblik i, hvad fælles ritualer kan betyde for en gruppe.

Studiet viser også noget andet interessant: Et ritual får ikke automatisk betydning, bare fordi vi beslutter os for at have et.

Flere deltagere oplevede ritualerne som akavede eller kunstige i begyndelsen. Deltagerne pegede blandt andet på, at ritualet skulle give mening, og at nogen skulle tage ansvar for at holde det i gang. Det er en vigtig nuance. Hvis et ritual opleves som kunstigt eller uden mening, kan det være svært at få det til at leve i gruppen.

Det kan jeg genkende fra mine egne forløb med blandt andet arbejdsglædeudvalg. Gode initiativer lever sjældent videre af sig selv. Der er brug for nogen, der tager ansvar for at holde dem i gang, følge op og sikre, at de fortsat giver mening i hverdagen.

Ritualer er en fundamental del af vores eksistens, både når det gælder stærke fællesskaber og individers trivsel.

Michael Højlund Larsen

Ritualer er også med til at forme kulturen

Forskningen giver ikke grundlag for at sige, at ethvert ritual gør det. Men den peger på, at fælles handlinger, som gentages og opleves meningsfulde af deltagerne, kan bidrage til både mening, samhørighed og oplevelsen af at høre til.

Ritualer kan samtidig være med til at fortælle noget om, hvad der er vigtigt i et fællesskab: Hvad gør vi sammen? Og hvad vælger vi at gentage?

Måske er det derfor værd at få øje på de ritualer, der allerede findes på vores arbejdspladser – og blive mere bevidste om, hvilke af dem der faktisk betyder noget.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi i 2017(Certificate in Positive Psychology og har mere end 15 års erfaring som underviser og foredragsholder. Arlette har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010, og overtog virksomheden i 2020. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar