Arbejdsglæde starter i din ledelsesadfærd
Hvis arbejdsglæde skal være mere end ord og gode intentioner, kræver det, at du som leder tør se på din faktiske effekt i hverdagen. Ikke hvad du tror du gør/ønsker at gøre – men hvad dit team reelt mærker i hverdagen.
Ledelse og arbejdsglæde hænger tæt sammen, fordi lederens adfærd former rammerne for medarbejdernes hverdag, trivsel og engagement.
Sådan arbejder du konkret med dit ledelsesansvar
Afsæt 20 minutter på et teammøde og gør rammen tydelig fra start. Forklar, at formålet er at blive klogere på, hvordan din ledelse påvirker arbejdsglæden i hverdagen.
Ét spørgsmål, der giver indsigt i din ledelseseffekt
Stil ét enkelt spørgsmål – og lyt:
Jeg vil gerne blive klogere på, hvordan min ledelse påvirker jeres arbejdsglæde i hverdagen, så jeg kan gøre mere af det, der faktisk har en positiv effekt.
Nu begynder dit egentlige arbejde
Når dine medarbejdere svarer, er din vigtigste opgave ikke at forklare dig.
Gør i stedet følgende:
- Lyt efter mønstre og notér det, der går igen
- Spørg nysgerrigt ind dér, hvor du er i tvivl
- Undersøg, om medarbejderne har forslag til, hvordan I kan gøre tingene anderledes
- Vælg én konkret adfærd, du vil justere i den kommende måned
Skab troværdighed gennem tydelig opfølgning
Fortæl åbent til teamet:
- Hvad du har hørt
- Hvad du vil ændre
- Og hvornår I følger op igen
Vær gerne konkret og sig f.eks.: “Vi følger op på dette om fire uger.”
Nævn gerne et bestemt møde på et bestemt dato, det skaber troværdighed.
Ledelse starter med ansvar for egen arbejdsglæde
Når du som leder tør undersøge din egen effekt – og ikke kun læner dig op ad dine intentioner – sender du et stærkt signal:
At arbejdsglæde er noget, du tager ansvar for i praksis.
Vi har alle et ansvar for arbejdsglæden. Men som leder har du et særligt ansvar, fordi din adfærd sætter retning for hverdagen.
Og ja – det kræver overskud, og derfor hænger medarbejdernes arbejdsglæde og din egen trivsel uløseligt sammen. Så du skal starte med at sørge for selv at have arbejdsglæde.
