5 små handlinger der kan ødelægge psykologisk tryghed – og hvad du kan gøre i stedet
Psykologisk tryghed bliver naturligt støttet – eller ødelagt – af de små ting, vi gør i hverdagen – vores kommunikation og adfærd. Selvfølgelig skal den overordnede kultur være tydelige meldt ud, så alle kender spillereglerne, men vi gør også en forskel i vores hverdag.
Jeg oplever ofte, at vi gerne vil bidrage til en tryg kultur, men uden at vide det, kan vi komme til at gøre det modsatte. Derfor får du her fem klassiske faldgruber – og hvad du kan gøre i stedet, så du er med til at styrke den psykologiske tryghed.
1. Afbrydelser dræber psykologisk tryghed
Når vi afbryder en kollega midt i en sætning, sender vi signalet: “Det jeg vil sige, er vigtigere end det, du er i gang med.” Det behøver ikke være bevidst, men effekten er den samme – din kollega kan på sigt, miste modet til at byde ind.
Gør i stedet: Lyt færdig. Giv plads, og vent et par sekunder, før du selv taler. Den pause føles måske lang for dig, men for din kollega opleves den respektfuld.
2. Tavshed ved uenighed underminerer psykologisk tryghed
Mange vælger tavsheden, når de er uenige. Det føles trygt i øjeblikket, men konsekvensen er, at andre får indtryk af, at alt er fint – eller at det ikke er trygt at sige sin mening.
Gør i stedet: Vær ærlig på en konstruktiv måde. Du kan sige: “Jeg ser det lidt anderledes, må jeg prøve at forklare hvorfor?” Uenighed er en gave, når den bliver sagt højt – med respekt.
3. Fejl der bagatelliseres hæmmer læring
Når en kollega deler en fejl, kan vi have lyst til straks komme med løsningen – eller at tage helt over. Men det kan sende signalet, at fejl ikke er noget, vi kan tale åbent om. Dermed mister I muligheden for læring – og for at styrke den psykologiske tryghed i teamet.
Gør i stedet: Lyt og vis interesse. Spørg f.eks.: “Hvad er vores læring?” eller “Hvad kan vi bruge det til fremadrettet?” På den måde bliver fejlen en fælles kilde til læring, i stedet for noget, der skal skjules. Det gør det legitimt at tale åbent om det, der går galt.
4. Humor på bekostning af idéer skader trygheden
Et hurtigt grin kan føles uskyldigt, men hvis en kollega deler en idé og bliver mødt med latter (selv hvis det er venligt ment), kan det lukke for lysten til at bidrage. Forskning viser, at mennesker er ekstremt følsomme overfor social afvisning.
Gør i stedet: Anerkend modet bag idéen – også selvom den ikke er brugbar/færdigarbejdet. Sig f.eks. “Tak fordi du deler, lad os undersøge, om vi kan bygge videre på det.”
5. Brokkekultur svækker psykologisk tryghed
Vi kender det alle: en lille bemærkning kan hurtigt brede sig og blive til en brokkespiral. Problemet er, at brok dræner arbejdsglæden – både for dig selv og for dem omkring dig. Samtidig skaber det et fællesskab, der bygger på utilfredshed i stedet for løsninger. Og ofte handler brokket enten om noget, der faktisk kunne ændres, eller om et vilkår, som I må acceptere. I begge tilfælde skaber brok afstand i stedet for tryghed.
Gør i stedet: Hvis du mærker behovet for at brokke dig, så prøv at vende det til noget konstruktivt. Sig f.eks.: “Jeg er frustreret over X – kunne vi prøve at gøre Y i stedet?” Så ændrer du stemningen fra afmagt til handling og bidrager til en kultur, hvor udfordringer bliver taget alvorligt – uden at dræne energien blandt kollegerne.
Brok dræner arbejdsglæden
Negativ snak og brok smitter mere end vi tror. I vores undersøgelse om ‘dårlige dage på jobbet’, kunne vi se at brok dræner arbejdsglæden – cirka 1/4 af de adspurgte nævnte både ‘brok’ og ‘dårlig omgangstone’, som årsag til at de havde haft dårlige dage på jobbet.
Små skridt til mere psykologisk tryghed
Du kan ikke skabe psykologisk tryghed alene – det er et fælles ansvar, og ledelsen spiller en vigtig rolle. Men du kan tage ansvar for dine egne små handlinger, og være endnu mere opmærksom på dine ubevidste handlinger. Lyt færdig, anerkend modet hos dine kolleger, del dine egne fejl og tal åbent – så er du allerede med til at gøre en forskel.
Det vigtige er ikke at være perfekt – men at du øver dig og bliver bevidst om din adfærd.