Hvorfor vores hjerne husker de negative oplevelser bedre end de positive – og hvad vi kan gøre ved det
Forestil dig, at du har haft en dag fyldt med gode oplevelser. Du får anerkendelse fra din leder, en kollega giver dig et kompliment, og du afslutter et projekt du er stolt af. Men på vej hjem kommer du til at tænke på den ene negative kommentar, du fik i en telefonsamtale. Lyder det bekendt? Det er ikke tilfældigt. Vores hjerner er programmeret til at hæfte sig ved det negative – et fænomen kendt som negativitetsbias.
Men hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi arbejde med vores hjerne, så vi OGSÅ husker de positive ting?
Hvorfor fokuserer vi på det negative?
Negativitetsbias stammer fra vores evolutionære fortid. For vores forfædre handlede overlevelse om at opdage og undgå farer – et raslende buskads kunne være et rovdyr, en sur mine fra stammen kunne signalere potentiel konflikt. Derfor blev hjernen mere modtagelig over for negative end positive stimuli.
I dag lever vi i en helt anden virkelighed, men vores hjerner er stadig programmeret til at registrere og lagre de negative oplevelser hurtigere og mere detaljeret end de positive. Forskning fra positiv psykologi viser, at vi ofte skal opleve tre positive hændelser for at opveje én negativ oplevelse (Baumeister et al., 2001). Det betyder, at vi aktivt skal arbejde for at fremhæve og huske de positive ting.
Videnskabelige fakta om Negativitetsbias
- Hjernen er som velcro for negative oplevelser, men som teflon for positive. Dette udtryk stammer fra neuropsykologen Rick Hanson og illustrerer, hvordan negative oplevelser lettere hænger fast i hukommelsen.
- Forskning viser, at negative oplevelser kan kræve op til tre positive oplevelser for at opveje deres effekt (Baumeister et al., 2001). Det er dog vigtigt at bemærke, at dette forhold ikke er eksakt og kan variere afhængigt af kontekst og individ.
- Amygdala, hjernens alarmcenter, aktiveres kraftigere ved negative stimuli, hvilket øger sandsynligheden for, at de lagres som langtidshukommelse.
- Ifølge Barbara Fredricksons “Broaden and Build”-teori kan positive følelser udvide vores perspektiv og styrke vores mentale ressourcer, hvilket kan modvirke negativitetsbias (Fredrickson, 2001).
Hvordan negativitetsbias påvirker vores hukommelse
Vores hukommelse fungerer i to primære stadier: korttidshukommelse og langtidshukommelse. Negativitetsbias påvirker begge stadier, men på forskellige måder. Når vi oplever noget negativt, aktiveres hjernens amygdala, hvilket skaber en stærkere og mere umiddelbar hukommelse, der lettere fastholdes i korttidshukommelsen.
Hvis denne negative oplevelse gentages eller opleves som truende, lagres den også i langtidshukommelsen, ofte med flere sensoriske detaljer end positive oplevelser. Positive oplevelser skal derimod gentages flere gange eller aktivt genkaldes for at forankres i langtidshukommelsen. Derfor kræver det en bevidst indsats at skabe stærke, positive minder, som vores hjerne husker lige så tydeligt som de negative.
Hjernen er som Velcro for negative oplevelser, men som teflon for positive.
Rick Hanson, Ph.D.
Hvordan kan du arbejde med negativitetsbias?
Selvom din hjerne er programmeret til at hæfte sig ved det negative, kan du heldigvis træne den til også at fokusere på det positive. Her er tre forslag, baseret på positiv psykologi:
Del dine positive oplevelser
Når vi deler vores gode oplevelser med andre, forstærker vi deres betydning. Fortæl en ven eller kollega om en positiv hændelse fra dagen i dag. Ikke alene får du selv glæde af at genopleve øjeblikket – du smitter også andre med din positive energi.
3 positive oplevelser
Når du sætter ord på de gode oplevelser, aktiverer du hjernens belønningscenter. Skriv tre gode ting ned, der er sket i løbet af dagen – store som små. Ved at gøre dette hver dag (gerne minimum i 2 uger), skaber du en vane, der hjælper hjernen med at registrere og huske de positive øjeblikke.
Genoplev de gode minder
Tag dig tid til at genkalde positive oplevelser fra jobbet i detaljer. Luk øjnene, og genskab situationen – hvad så du, hørte du, og hvordan føltes det? Når du visualiserer positive oplevelser, styrker du de neurale forbindelser i hjernen og øger sandsynligheden for, at du husker oplevelsen.
Herunder har du en video (ca 3 minutter) med Rick Hanson som kort beskriver hvordan vi kan træne vores hjerner.
Fra indsigt til handling
Negativitetsbias er en del af vores naturlige overlevelsesmekanisme, men det betyder ikke, at du nødvendigvis skal lade den dominere din tankegang. Ved at blive bevidst om vores tendens til at fokusere på det negative og aktivt arbejde med at fremhæve de positive oplevelser, kan du skabe en mere balanceret tilgang. Og det handler ikke om at ignorere de svære ting – men om også at huske alt det, der går godt.
