Helle Hein om stress og balance

Helle Hein om stress og balance

Det er sjældent jeg falder over noget rigtig klogt på facebook, men når jeg gør, er det ofte skrevet af Helle Hein :)

Her er noget vanvittig spændende, hun skrev om stress:

I DK betragter vi i vidt omfang stress som en uligevægt, der rammer ligevægtssøgende mennesker, der af forskellige årsager er kommet ud af balance, og løsningen på stress er derfor ofte redskaber til at etablere ny ligevægt. De redskaber forslår som en skrædder i helvede over for spændingssøgende mennesker, der snarere bliver stressede af for meget ligevægt.

Moralsk stress løses ikke med kurser i mindfulness. Stress som følge af kedsomhed løses ikke ved gåture i skoven. Eksistentiel stress løses ikke ved diagrammer over, hvad man kan tage ansvar for, og hvad man ikke skal tage ansvar for.

Derfor er det helt afgørende, at man forstår stress rigtigt og finder de rigtige redskaber, da forkerte redskaber kun gør stress værre og bringer den stressramte tættere på følger af stress som fx depressioner.

Jeg synes det er en genial perspektivering af begrebet “stress”.

Og det får så mig til at tænke over, om det giver mening at tale om alle de ting som stress, når både årsagerne, symptomerne og løsningerne er så forskellige? Forvirrer vi ikke bare begreberne, ved at proppe alle de ting ned i den samme kasse og kalde det “stress”?

Du kan også se Helle Heins indlæg på vores konference om arbejdsglæde her nedenfor.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

Skriv en kommentar