Mandagstip: Lav også en liste over de opgaver du har fuldført

Mandagstip Photo by Chonesstoc Canva Pro 1200x675px

Lav også en liste over de opgaver du har fuldført

Kender du det at to-do-listen er så lang at det virker fuldstændig uoverskueligt? Uanset hvor meget du knokler bliver der ved at komme flere opgaver på din liste… Det kan være et problem kun at fokusere på de opgaver du mangler at udføre, det er demotiverende og giver os følelsen af at uanset hvor meget vi knokler er vi konstant bagud. Lav derfor også en have-done-liste med alle de opgaver du har afsluttet – det virker motiverende og viser dig at du rent faktisk får noget fra hånden. Du kan se at det nytter noget – at du gør en forskel.

Og husk: der vil altid være opgaver du ikke når. Det er ikke alle opgaver der SKAL løses i dag, nogle kan rent faktisk vente til i morgen. Derfor er det også en god idé at prioritere din to-do-liste, måske du endda kan dele den op i could-do og to-do :-)

Rigtig god arbejdslyst!!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Udgivet
Kategoriseret som Mandagstips

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar