Mandagstip: Husk tre gode ting fra arbejdsdagen

5 enkle måder at skabe nærvær i din hverdag - Mandagstip-Photo-by-Chonesstoc-Canva-Pro-1200x675px.png

Mandagstip: Husk tre gode ting fra arbejdsdagen

Hvad husker du typisk bedst fra din arbejdsdag? Er det papirstoppet i printeren der gav dig frustration fordi du skulle bruge det print nu – eller er det den hjælpende hånd din kollega gav dig, der gjorde at du nåede det hele til tiden?

De fleste af os er typisk bedst til at huske på de dårlige oplevelser. Negativity bias er en af ​​de mest veletablerede psykologiske fænomener, og det betyder ganske enkelt, at vores sind afsætter mere mental fokus til det dårlige end det gode. Vores tanker går automatisk til problemer, ærgrelser, trusler og frygt, men det at huske og værdsætte det gode i vores liv kræver en indsats og fokus.

Meget af vores glæde kommer af at værdsætte de gode ting vi har og gør. Naturligvis skal du også sørge for at forbedre din situation og løse eventuelle problemer, men det er lige så vigtigt at kunne sætte pris på de ting, der virker.

Dette mandagstip handler om at sætte fokus på de gode oplevelser – store som små. Specifikt beregnet på at minde dig om alt det gode ved dit job.

Din mission er denne: Når din arbejdsdag nærmer sig sin slutning, lige inden du går hjem, skal du skrive en liste med 3 ting, der gjorde dig glad i dag. Store eller små, det er ligegyldigt, så længe de var med til at gøre din dag bedre. Biksemad i kantinen. Du nåede en deadline. En god snak med en kollega. Hvad som helst!

Skriv listen lige før du går hjem. Hvis du ikke kan komme i tanke om 3 ting, så lad være med at tage det for tungt. Skriv så mange ting ned som du kan komme i tanke om. Hvis du ikke kan komme i tanke om én eneste god oplevelse, har det enten været en rigtig dårlig dag – eller måske er det på tide at se dig om efter et andet job. :-)

Hvorfor er dette tip en god ting? Lad os sige at du har haft 10 gode oplevelser på arbejdet i dag og en dårlig. Hvis du går hjem, mens du udelukkende fokuserer på den dårlige oplevelse, vil du huske dagen som en dårlig dag. Den vil sikkert også føles som en dårlig dag. Derfor er det en rigtig god ting at være ekstra omhyggelig med at huske de gode oplevelser ved at skrive dem ned.

Bonustip: Undersøgelser har vist at hvis du gør det her hver dag i 2 uger så er du gladere i 3 måneder bagefter.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar