Mandagstip: Glad telefonsvarer

Mandagstip

 

Hvordan lyder din telefonsvarer-besked? Vi ringer sjældent til vores egen telefon – men det er præcis hvad vi vil opfordre dig til at gøre. Gør det lige!

Hvordan var det? Hvad tænkte du da du hørte din stemme? Lød det som en person du har lyst til at tale med? Hvad kunne du gøre for at beskeden lyder mere glad og indbydende?

Denne uges mandagstip er en opfordring til dig om at indtale en ny telefonsvarerbesked – en hvor du lyder rigtig glad. Det er nemmere at lyde glad, når stemmen for alvor får lov at blive brugt, så et tip kan være, at gå et sted hen hvor du ikke føler du får sjove blikke tilsendt, fordi du indtaler beskeden. Et andet godt tip er at stå op, mens du indtaler beskeden. Måske kommer du til at gøre det et par gange, før du er tilfreds.

God fornøjelse med det – og hvem ved: måske lægger du endda mærke til en forskel i de beskeder du fremover får på telefonsvareren?

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar