Alt for mange mennesker bliver alt for længe i jobs de ikke er glade for. Det kan ødelægge både arbejdsglæden, karrieren, privatlivet og helbredet.
Vi vil gerne inspirere flere mennesker til at komme fri af jobs, der ikke gør dem glade, så derfor har vi gjort 31. marts 2015 til International “Sig-Op-Dag” og lavet et website om det. Her kan du bl.a. teste dig selv og se om det er tid at sige op og få masser af inspiration til at overveje at komme videre.
Besøg InternationalQuitYourCrappyJobDay.com.
Kender du nogen som har mistet arbejdsglæden? Så del websitet med dem :)
Arbejdsglæde? Ja tak! :-)
Men at sige sit job op, er da en luksus der kun er for de få.
Mange er belånt op til stavnsbinding og mange jobs flytter fortsat til udlandet, selvom folk arbejder dobbelt så hurtigt og under mere og mere elendige vilkår.
Beklager! Men i min optik er denne mærkedag lidt som at pisse på de skæbner, som ikke kan tillade sig den luksus at sige op!
Det er da også frygteligt, at nogen har tvunget andre mennesker til at tage lån, så de ikke har økonomisk frihed til at sige op :)
Og det er muligt at nogle jobs ryger til udlandet, men arbejdsløsheden herhjemme er stadig kun 5-6%, så indtil videre er der andre jobs at få.
Jeg er enig. Man skal (tilstræbe)aldrig at låne mere end man kan håndtere i dårligere tider.
Men nu er det jo så blot en kendsgerning at mange er i klemme og en pæn del af dem havde ikke et valg, hvis de f.eks.skulle stifte ny familie og have en bolig nogenlunde i en overkommelig afstand til hvor der er arbejde at få.
Boligmarkedet var og er igen så god en forretning at antallet af leje-lejligheder i f.eks.København svandt ind fra 80.000 som solgtes/konverteredes til 18.000 ejer- og andels lejligheder mellem 1998 og 2005. Hvordan ser det ud i dag!?
Mange af dem jeg kender som sidder i gælds-fælden er belæste, akademikere og dygtige mennesker, men er alligevel endt i en situation hvor friheden til at sige op ikke er lige for.
Arbejdsløsheden og arbejdsmarkeds presset skal være der, for at holde gang i hjulene, men jeg oplever alt for meget stress og nedgradering af mennesker, som forsøger at leve et ærligt liv og udføre et reelt stykke arbejde.
Vi har på mange måder været forkælet i Danmark indtil finanskrisen og så er det da godt nok gået ned ad bakke og endt i den anden grøft i mange brancher siden hen.
I dag herhjemme og især Internationalt set er det fortsat i min optik en luksus at kunne sige op!
Med venlig hilsen og undskyld mit sprogbrug i første kommentar. T.F.