Vi savner ikke vores arbejde i ferien, men vi savner vores kolleger. Det viser en undersøgelse, Kristelig Fagbevægelse har lavet blandt sine medlemmer.
Kun 2 ud af 10 savner deres arbejde, mens de har ferie, men 4 ud af 10 savner deres kolleger i meget høj grad, høj grad eller nogen grad.
Jeg er ikke overrasket – det siger bare noget om, hvor vigtige relationerne på jobbet er for vores arbejdsglæde. Gode kolleger, en god stemning og hygge på jobbet er altafgørende.