Din Mening: De første dage i et nyt job

Jeg sidder og skriver på min næste klumme til Jyllands-Posten og denne gang skal det handle om hvordan vi behandler nye medarbejdere.

De første dage og uger i et nyt job kan være en svær tid. Man kender ikke kollegerne, man kender ikke jobbet og man skal lige lære alle de skrevne og uskrevne regler. Derfor betyder det meget for arbejdsglæden, hvordan vi møder ny medarbejdere.

Så hvad er det bedste eller det værste du har prøvet, da du startede i et nyt job? Skriv en kommentar her nedenfor, jeg vil rigtig gerne høre om dine oplevelser som ny på jobbet.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

3 kommentarer

  1. For over 20 år siden skulle jeg starte i mit første rigtige job som bankelev. Jeg var på et forkursus et par uger inden jeg skulle møde i banken og en dag kom en af underviserne hen med et brev til mig. Det var et håndskrevet brev med små farvede tegninger. Det var en hilsen fra mine fremtidige kolleger, hvor de skrev at de glædede sig til at møde mig. Jeg blev utrolig berørt og varm om hjertet. Sikke en velkomst. Det fjernede det meste af min uro og bekymring for at starte mit nye job. Det at føle sig velkommen er vigtigt.

  2. Hej!

    Jeg har ikke haft nogen værste første dage på nyt job, men jeg har haft rigtig gode første dage på nyt job. Det var da jeg startede på den afdeling (sygeplejerske), hvor jeg arbejder nu. Det allerbedste var, at jeg fik lov at være ny (selvom jeg havde været i faget et par år). Fik en mentor sålænge der var behov for det – og var med som ekstra personale – der blev ikke forventet noget af mig de første dage, andet end at jeg skulle spørge, når der var noget som gav anledning til dette. Jeg blev vist rundt i huset og hilste på alle relevante samarbejdspartnere og budt velkommen af alle. Det virkede også som om alle mente det :-)
    Det gav inspirartion: jeg gør mit bedste for at møde mine nye kollegaer på samme måde, som jeg blev mødt – også studerende og elever m.v.
    Jeg synes stadig 2½ år senere at det er den bedste arbejdsplads i verden – glæder mig til at komme på job og kan faktisk længes efter det, når jeg har haft fri i flere dage. Jeg forsøger at sprede min arbejdsglæde til alle mine kollegaer – og de siger, jeg gør det godt!! Det er da den bedste tilkendegivelse man kan få – og det bliver man også glad af ;-)

    K.h. og glad dag til alle
    Ulla

  3. Blomster plejer at virke godt hos os når nye starter, samt at få afholdt et socialt arrangement hurtigt efter så man kan møde folk lidt mere uformelt.

    Det værste må vel være at folk har glemt man skal starte…

Skriv en kommentar