Erhvervsbladet har interviewet mig om, hvordan man holder arbejdsglæden oppe her om vinteren og jeg leverede nogle af mine bedste tips og ideer.
Artiklen starter sådan her:
Sjap og sjask. Våde strømper, kolde biler og et termometer, der kun har kæmpet sig over de nul grader meget få gange i løbet af de sidste måneder.
Det er ikke let at komme ud af de varme dyner, når vækkeuret ringer. Det er mørkt, når du står op og mørkt, når du går i seng, og det kan være svært at holde humøret højt i løbet af dagen.
Men mist ej håbet.
Lysstrålen i den kolde tid, Alexander Kjerulf, stifter af projektet arbejdsglæde, har her fem tips til at holde motivationen og humøret oppe på jobbet.
Og selvom jeg har været rigtig meget i medierne her på det sidste (så du mig i Go’ Aften Danmark?), så er det altså første gang, at jeg er blevet omtalt som “lysstrålen i den kolde tid” :o)