Se Srikumar S. Rao’s indlæg på Arbejdsglæde Live! 2009

Se Srikumar S. Rao’s indlæg på Arbejdsglæde Live! 2009

Srikumar S. Rao

Da vi holdt vores konference om arbejdsglæde i 2009 var vi så vanvittigt heldig at få Professor Srikumar S. Rao fra Columbia universitetet i new York til at komme og tale.

Det var en del af en udvekslingsaftale: Srikumar var i London for at lave et kursus på London Business School, så han kom og talte på vores konference – til gengæld tog jeg til London og fortalte om arbejdsglæde for hans hold der :o)

Professor Rao har længe undervist et meget utraditionelt kursus i kreativitet og personlig ledelse for MBA-studerende på Columbia, der ikke bare er blevet et af de mest populære på universitetet, men også beskrives af de studerende som en fantastisk oplevelse, der forandrer deres liv. Kurset er også blevet omtalt i New York Times, Wall Street Journal, Financial Times og mange andre aviser.

Læs mere om Srikumar her.

På Arbejdsglæde Live! 2009 gav han et fantastisk inspirerende og morsomt foredrag om at finde sin passion her i tilværelsen og om ikke at falde i to meget fristende fælder, der forhindrer os i at finde glæden i tilværelsen.

Du kan se hele Srikumars indlæg her (det varer 18 minutter):

Fantastisk, ikke?

Kom til vores konference i 2010

HUSK: Vi holder konference igen i 2010 (woooo-hooooo!!) og det bliver med en perlerække af danske og internationale talere. Lars Kolind kommer og taler. Alfred Josefsen kommer og fortæller om arbejdsglæde i IRMA – også i krisetider. FCK’s talentchef Sune Smith-Nielsen fortæller hvordan han bruger glæde som redskab til at udvikle talenter, IKEA fortæller, hvordan de skaber arbejdsglæde og Jens Gaardbo er konferencier.

Det foregår den 20. maj i København og vi glæder os helt vildt! Læs meget mere her.

Mere fra Arbejdsglæde Live! 2009

Du kan se mange flere materialer fra vores 2009 konference her.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

Skriv en kommentar