Sådan leder du med mennesket i centrum
Det lyder måske banalt, men ledelse handler i sidste ende om mennesker. Alligevel bruger mange ledere langt det meste af deres tid på måltal, KPI’er, rapporter, budgettering, kontrol og overvågning af opgaver – ja, og så “naturligvis” en masse møder.
Men når du som leder bruger det meste af din energi på systemer og styring, mister du let forbindelsen til det, der virkelig driver trivsel og resultater: relationerne. For mennesker motiveres ikke af kontrol, men af mening. De har brug for en leder, der ser dem – ikke bare som medarbejdere, men som hele mennesker med både faglighed, følelser og forskelligheder.
Menneskelig ledelse kræver mod
At lede med mennesket i centrum kræver, at du tør slippe noget af kontrollen. At du tør spørge, lytte og give plads – også når det ikke lige passer ind i din plan. Du skal vise ægte og oprigtig interesse. Når du tør vise, at du også selv er menneske, skaber du en tillid og respekt som ingen strategi kan erstatte.
Gør menneskelig ledelse konkret
Start i det små:
- Brug et par minutter hver dag på at spørge en medarbejder hvordan går det egentlig? – og vent på svaret.
- Lyt mere, end du taler.
- Giv et svar der viser, at du har set personen – ikke bare præstationen. Fortæl evt. hvordan du vil handle på det du har hørt.
Når medarbejdere oplever at du forstår og respekterer dem, vokser deres engagement og selvtillid. Du får mere ærlige samtaler, færre misforståelser – og en arbejdsplads, hvor folk tør tage ansvar.
Ledelse der sætter fri
Menneskelig ledelse betyder at du leder med mening og tillid – og giver andre plads til at lykkes på deres egen måde. Når du viser, at du tror på mennesker, vil de som regel vise dig, at det var det helt rigtige at gøre.
Tør du give lidt slip allerede i dag?
Relaterede artikler:
- Sådan skaber du nærværende ledelse
- Ledelse med compassion
- Kend alle dine folk
- Tag 5 minutter med en medarbejder hver dag
- Nærværende ledelse på distancen
Vil du, som leder, gøre en positiv forskel? Vil du fastholde og tiltrække medarbejdere? Så er et af dine vigtigste værktøjer arbejdsglæde.
Få 12 årlige ledertips der gør dig til en endnu bedre leder.
Vores ledertips er enkle, simple og ikke mindst effektive ting du kan gøre for at øge din og dine medarbejderes arbejdsglæde. Når du bruger vores ledertips på din arbejdsplads, vil vi rigtig gerne høre om det – skriv en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores ledertips her