Sådan kan du træne din hjerne til også at fokusere på det gode

Sådan kan du træne din hjerne til også at fokusere på det gode. Photo: designer491 fra Getty Images

Sådan kan du træne din hjerne til også at fokusere på det gode

Hvorfor virker det ofte lettere at huske de ting, der gik galt, end de ting, der gik godt? Svaret ligger til dels i vores mindset – og det kan du faktisk træne.

Hvad vil det egentlig sige at have et positivt mindset? Det handler om at kunne identificere og fremhæve de positive aspekter i situationer, selv når tingene ikke går som planlagt. Dette kræver bevidst træning og fokus – men forskningen viser heldigvis, at det kan lade sig gøre.

Og hvordan kan du så træne dig selv, til at fokusere mere på det gode, uden at ignorere udfordringerne?

Sådan træner du dit positive mindset

Visualiser dine succeser
Brug 5-10 minutter dagligt på at visualisere dine succeser. Luk øjnene, og forestil dig, hvordan det føles. Hvordan ser situationen ud? Hvem er med? Hvad er du stolt af? Hvordan lyder feedbacken? Denne teknik styrker de positive neurale netværk og gør det lettere for dig, at fastholde en positiv tilgang.

Praktisér taknemmelighed
Start hver dag med at skrive tre ting ned, du er taknemmelig for. Dette hjælper dig med at fokusere på det, der fungerer godt, og træne hjernen til at registrere de små, positive oplevelser.

Det kan I sammen gøre for at skabe en positiv kultur

Ugentlige refleksionsmøder
Afhold et fast ugenligt møde, hvor teamet deler ugens sejre og positive oplevelser. Giv plads til at fejre både små og store succeser og meningsfulde fremskridt i en process – alt fra at have hjulpet en kollega, til at have nået en vigtig deadline.

Synliggør det arbejde I når
Hver fredag ser I tilbage på ugen, og ser på alt det arbejde I har nået. Ofte taler vi mest om det arbejde vi stadig mangler at lave, men husk OGSÅ at tale om det I rent faktisk har gjort.

Det handler IKKE om kun at være positiv

Et positivt mindset handler ikke om at ignorere problemer eller foregive, at alting er perfekt.

Ignorér ikke de negative følelser
At have et positivt mindset handler ikke om at undertrykke de negative følelser. Tillad dig selv at anerkende dem, men lad dem ikke overskygge det gode.

Find balancen
En sund dosis optimisme kan være gavnligt. Men at negligere realistiske udfordringer, kan skabe frustration, og vil gå ud over din arbejdsglæde. Find balancen – vær realistisk. Du skal både være opmærksom på at huske det positive, og gøre noget ved det, der udfordrer din arbejdsglæde.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar