Mandagstip: Anerkend dine positive kolleger

Mandagstip Photo by Chonesstoc Canva Pro

Mandagstip: Anerkend dine positive kolleger

Alle arbejdspladser har (forhåbentlig) medarbejdere, der bidrager med god energi og en positiv tone i hverdagen. Det er værdifuldt – både for trivslen og samarbejdet. Alligevel er det ofte de negative eller udfordrende episoder, der fylder mest i vores opmærksomhed.

Denne uges mandagstip handler derfor om at rette fokus mod de kolleger, der bidrager konstruktivt og positivt – og give dem en kort, men konkret anerkendelse.

Sådan kan du anerkende de positive kolleger omkring dig

Trin 1: Identificér 1-2 personer

Tænk over hvem på din arbejdsplads der ofte bidrager til den gode stemning. Det kan være kolleger, en leder, eller personer fra andre teams/funktioner. Skriv deres navne ned.

Trin 2: Overvej effekten af deres handling/væremåde

Reflekter over, hvad deres positivitet betyder i praksis. Skaber de ro i pressede situationer? Er de gode til at samarbejde? Er deres humør med til at gøre hverdagen lettere?

Trin 3: Giv en anerkendelse

Fortæl dem kort, hvad du sætter pris på – enten mundtligt eller skriftligt. Det behøver ikke tage lang tid. En enkel bemærkning, der tager udgangspunkt i noget konkret, er ofte nok:

“Jeg sætter pris på den rolige måde, du håndterer opgaverne på – det smitter.”
-“Det er rart, at du altid tager dig tid til at sige godmorgen – tak!”

Anerkend de positive kolleger - på skrift eller mundtligt
Photo Arbejdsglæde nu

Foretrækker du at give anerkendelse på skrift? Gør det i en e-mail, på en post-it eller måske vores små kort kan bruges til formålet. Husk at være konkret.

Hvorfor det giver mening at fokusere på det positive

Positive bidrag til arbejdsmiljøet kommer ikke kun fra jeres resultater, men også fra de små, daglige handlinger. Når I anerkender disse, styrker I fællesskabet og kulturen – og giver plads til mere af det, der fungerer. Fordi arbejdsglæde er noget vi gør.


Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar