Strategisk arbejdsglæde på LEGOLAND hotellerne

Strategisk arbejdsglæde på LEGOLAND hotellerne

En god og ambitiøs arbejdsglædestrategi, bør lede virksomheden i en klar og målbar retning. Der skal være en rød tråd i strategiens elementer, både i forhold til mål, vision og mission.

Hvad vil det betyder for en organisation at arbejde ud fra en arbejdsglædestrategi? Vi ved at virksomheder med høj arbejdsglæde, har lettere ved at fastholde og tiltrække medarbejdere. Vi ved også at glade medarbejdere er mere engagerede, motiverede, kvalitetsbevidste, servicemindede, modstandsdygtige, produktive, effektive osv. Men hvorfor er det så, at kun de færreste virksomheder har en arbejdsglædestrategi?

Det er et spændende emne, og derfor er det også temaet for den første af fire sessioner på Arbejdsglæde Live! 2024 konferencen. Her kan du bl.a. opleve Kari Brandsgård, som er hoteldirektør for LEGOLAND Billund Resort. I sit oplæg, vil Kari dele erfaringer med det arbejde de har haft, og stadig har med strategien. Både hvad de har gjort for at klæde lederne på til opgaven og for at få medarbejderne med på rejsen.

Kari Brandsgård taler på Arbejdsglæde Live! 2024

Med Kari Brandsgård i spidsen, har Legoland Billund Resort flyttet fokus fra at være nærmest udelukkende talfikseret, til nu at fokusere på mennesket. Siloer blev nedbrudt, og lederne fik tid til at være ledere. Der skulle samtidig laves udvikling og kompetenceløft af medarbejderne – på tværs af afdelinger. Alle medarbejdere blev derfor spurgt ind til deres fremtidsdrømme, og har fået hjælp til at få dem realiseret. Og det har resulteret i, at medarbejderne har fået ny energi, selvtillid og arbejdsglæde ved de nye opgaver og udfordringer!

Kari forsøger også at inspirere både kolleger og gæster til en mere bæredygtig livsstil. Der skal være balance og fokus på jordens ressourcer. Alle medarbejdere skal føle, at de er med til at gøre en meningsfuld forskel, hvilket øger både motivation og arbejdsglæde. Og det, at det så skaber bedre kundeoplevelser – er jo bare et plus.

De øvrige sessioner på konferencen har også nogle super spændende emner, de vil omhandle: Fællesskaber på arbejdspladsen (sociale og faglige), Medledelse samt Fremtidens Arbejdsplads. Du finder et link til hele programmet nedenfor :o)

Billetter

Tilmelding sker via Billetsalg.dk hvor du kan betale med kreditkort, MobilePay eller modtage en faktura sendt til EAN eller CVR.

Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar