Sæt tid af til at udvikle dig som leder

Ledertip: Få det bedste ud af dine 1:1 medarbejdersamtaler photo_by_Melpomenem_Getty_Images_Pro

Sæt tid af til at udvikle dig som leder

Ledelse kræver løbende fokus og udvikling. Vi tager på kurser og uddannelser, men husker du også at sætte tid af til at evaluere din ledelsesstil og til at udvikle dig? Er du den leder du gerne vil være? Er du en leder der leder med glæde?

Mange ledere har en travl og presset arbejdsuge, og får ofte ikke prioriteret tid til at udvikle deres lederegenskaber, også selvom de ved at det er vigtigt.

Det du i hvert fald kan gøre, er af afsætte tid til både evaluering og udvikling.

Evaluering

Du kan f.eks. spørge dig selv:

  • Hvad er mine styrker som leder?
  • Hvad er jeg særlig stolt af ift. min ledelsesstil?
  • Hvilken leder ser jeg op til? Og hvad er det vedkommende gør, som gør dem til en fantastisk leder?
  • Hvad vil jeg fremadrettet gøre mere af?

Når du ved hvad du allerede gør godt, og hvad du gerne vil gøre bedre – eller gøre mere af – er du allerede godt på vej. Så er næste spørgsmål mindst lige så vigtigt:

  • Hvordan og hvornår vil jeg gøre det?

Hvis ikke du beslutter hvordan du vil få de nye vaner ind i din hverdag, bliver det ret sandsynligt ved den gode intention. Først når du sætter tid af til at gøre noget, sker der noget.

Udvikling

Uanset hvad dine mål er, så lav en realistisk handlingsplan, der kan hjælpe dig med at nå dine mål (et ad gangen). Beslut dig for HVAD du vil gøre og HVORNÅR (hvor ofte) du vil gøre det. Du kan f.eks. beslutte dig for:

  • at bruge 5 minutter på en medarbejder hver dag
  • at læse i en inspirerende ledelsesbog eller se en TED Talk eller lignende inspirerende video (10-30 minutter kan gøre en forskel)
  • at anerkende en person eller et team som har fortjent det
  • ugentligt at dele noget du er særligt stolt af dit team/afdeling har udrettet
  • dele dine idéer på jeres ledermøder
  • at være mere synlig som leder
  • at få øjenkontakt når du hilser på dine kolleger

Sæt tid af

Måske skulle du overveje at have 1-2 lederkolleger, som du løbende mødes med, for at sparre på jeres ledelse. Har du ikke lederkolleger i egen virksomhed, kan du evt. mødes med en eller flere ledere fra andres virksomheder. Her kan I både dele jeres erfaringer og inspirere hinanden. Og når du ved at du skal mødes med din “lederudvikligs-gruppe”, og dele dine erfaringer omkring de nye ledelsestiltag, er chancen for at du rent faktisk for gjort noget, langt større.

Hvad har du bevidst sat tid af til, for at lede med glæde?


Vores ledertips er enkle, simple og ikke mindst effektive ting du kan gøre for at øge din og dine medarbejderes arbejdsglæde. Når du bruger vores ledertips på din arbejdsplads, vil vi rigtig gerne høre om det – skriv en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores ledertips her

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar