Derfor skal I aldrig spørge folk, hvad der ville give dem arbejdsglæde
De fleste har efterhånden forstået at det der arbejdsglæde er en ret god ide, der både giver mere produktivitet og kreativitet og mindre stress og sygefravær.
Så hvis man nu som arbejdsplads gerne vil skabe mere glæde, er det meget fristende at starte med at stille kollegerne i afdelingen eller på arbejdspladsen dette spørgsmål:
Hvad ville gøre jer gladere på jobbet?
Det virker oplagt, ikke? Hvis vi gerne vil gøre folk gladere, så spørg dem hvad de vil have og giv dem det – så vidt muligt. Det virker bare ikke, fordi forskningen viser, at vi er rystende dårlige til at bedømme hvad der vil gøre os gladere.
Hvis du stopper tilfældige mennesker på gaden og spørger hvad der ville gøre dem gladere, svarer rigtig mange “at vinde i lotto”. Men studier af lottomillionærer viser, at de kun er marginalt gladere end alle os, der aldrig har vundet mere end 42 kr i lotto.
Hvis du tilsvarende spørger danske medarbejdere, hvad der ville gøre deres arbejdsplads bedre, vil du tit høre svar som:
- Mere i løn
- En frugtordning
- En massageordning
- Et fitnessrum
- Fine julegaver
- Lækre kontormøbler
Men selvom alt det her lyder meget rimeligt (du ville måske svare noget af det samme), så ved vi fra forskningen at de her faktorer ikke gør os spor gladere på jobbet. Omvendt kan vi heller ikke ignorere dem for de kan ødelægge arbejdsglæden hvis de er uretfærdige. Men når først de er fair, er der ikke mere arbejdsglæde i dem.
Det forklarer hvorfor nogle arbejdspladser bruger tonsvis af tid og penge på alle mulige frynsegoder og der stadig mangler arbejdsglæde.
Helt enkelt: Det med at give folk hvad de beder om, er dømt til at fejle, hvis folk ikke ved, der gør dem gladere.
I stedet for skal vi hjælpe hinanden til at opdage, hvad der i virkeligheden gør os glade på jobbet. Det gør vi meget bedre ved at stille dette spørgsmål:
Fortæl mig om en rigtig god oplevelse du har haft på jobbet – en der gav dig arbejdsglæde.
Det ligner fuldstændig det samme spørgsmål – så hvorfor er det bedre? Med det første spørgsmål (Hvad ville gøre os glade?) får vi kun fat i de ting folk tror vil gøre dem glade.
Med det sidste spørgsmål tager vi fat i konkrete, tidligere, positive oplevelser som gav glæde. Dermed når vi direkte frem til de ting, som i virkeligheden virker.
Vi har brugt det spørgsmål i hundredvis af foredrag over hele verden og vi har aldrig hørt en eneste person fortælle om en lønforhøjelse, en massage eller en tur i virksomhedens fitnessrum. Der er aldrig nogen der har sagt “Jeg havde en kanon arbejdsdag i torsdags – jeg fik to æbler!!!”
Den eneste undtagelse er en deltager på en workshop jeg lavede for Lego, som fortalte at:
Hver uge når vores afdeling får en ny kasse frugt, er der altid kun en banan. Hvis jeg er hurtig nok til at snuppe den, bliver jeg altid superglad.
Jeg er 98% sikker på, at han sagde det for sjov :)
Når vi stiller folk det spørgsmål falder deres svar næsten altid i to kategorier.
Nogle taler om hvor glad man bliver af at gøre et godt stykke arbejde, skabe fantastiske resultater og gøre en positiv forskel for andre. Det kan være historier som:
Vi havde et kompliceret problem i vores projekt og jeg fandt en elegant løsning på det.
En kunde blev så glad for mit arbejde, at de sendte mig en lang email med ros.
Jeg hjalp en kollega med gode råd og vidensdeling.
Eller de fortæller historier om deres kolleger:
Jeg kom tilbage til kontoret efter barselsorlov og blev mødt med så mange knus og smil fra mine kolleger.
Jeg havde en dårlig dag på jobbet og en af mine kolleger bemærkede det og spurgte ind til mig.
Vi fejrede en kollegas fødselsdag med kaffe og kage og det var super hyggeligt.
Often indeholder historierne endda begge elementer. Det er derfor vores model siger, at resultater og relationer er de to primære kilder til arbejdsglæde.
Pointen
Spørg ikke hinanden hvad der vil skabe arbejdsglæde – for de fleste mennesker ved det ikke. At give dem hvad de beder om, kan derfor aldrig virke. I stedet skal vi hjælpe folk til at analysere tidligere positive arbejdsoplevelser, for det giver et meget mere pålideligt billede af, hvad der kan give os mere arbejdsglæde fremover. Og derefter kan vi så arbejde på at gøre simple, daglige handlinger som skaber resultater og relationer.
Kære Alexander.
Jeg har læst dine nyhedsbreve mere eller mindre intensivt i mange år og får rigtig meget ud af dem hver gang.
Meget kan bruges hvor-som-helst, men en del er ikke helt overførbart i den offentlige sektor, hvor arbejdets kerneområde er omsorg og pleje, og hvor en stram normering ofte ikke levner plads til ret meget opmærksomhed på andet end barnet/patienten/borgeren.
Har du skrevet om arbejdsglæde i sygehusvæsenet, hjemmeplejen, plejehjem eller børnehaver, som har et holistisk fokus, så vi kan være super gode og bevare alles integritet – og bevare arbejdsglæden og en rask og stærk krop og sjæl
Venlig hilsen
Lisa