Happydating

 

I det senere år – og senere betyder her nok mindst 10 år – er det blevet poppulært at finde den eneste ene via nettet, eller til diverse dating-arrangementer. Poppulært er speeddating, hvor man på en café har få minutter til at imponere en tilfældig single, efterfuldt af nok et skud i bøssen hos den næste i rækken. Efter en halv time har man så kastet sit lod på 10 vægtskåle, og måske er der et match. Dinner dating (i flere varianter), hvor fremmede nyder et måltid sammen er også blevet poppulært, måske fordi der her i det mindste dækkes mindst ét behov :o)

I dag så jeg så sidste skud på stammen: Bogdating. Yes, du læste rigtigt: Bogdating. Arrangøren er Københavns Biblioteker, der inviter på café den 13. november. Konceptet er enkelt og sødt: Du møder op på en bestemt café sammen men en masse andre singler, og alle har taget en bog med som betyder meget for dem. Tanken er så, at det lægger op til en mere interessant samtale, med det formål at finde noget man har tilfælles. En sjov idé synes jeg. Læs mere om bogdating-eventen her.

Netop at finde fælles interesser, holdninger, livssyn, overbevisninger m.m. synes at være vigtigt i det store date-spil, uanset modellen der benyttes. Det fik mig til at tænke på, om der ikke kunne være grobund for at lave “Happy Dating”, dvs. glade mennesker der dater andre glade menensker. At være glad, positiv og optimistisk er måske nogle af de personlighedstræk der i virkeligheden siger mest om den person man står overfor. Ligesom vi ofte nævner det dokumenterede faktum, at glade arbejdspladser tjener flere penge, så er det f.eks. også påvist at optimister lever længere, har flere venner – og igen: tjener flere penge. Listen med fordele ved at være glad og positiv er alen lang.

Personligt ville jeg finde det enormt opløftende at være sikke på at de fremmede jeg skulle driste mig til at møde på en café, de var garanteret glade. Om ikke andet, så giver det da en sjov aften!

Jeg sidder og tænker om der mon var nogen der kunne finde på at arrangere “bokkehoved-dating”, til dem der ikke kan magte at have en partner der skal være så glad hele tiden :o)  Men i og med at glade mennesker er både mere kreative og får mere arbejde for hånden, så tror jeg faktisk vi kommer til at se Happy Dating først. Idéen er hermed givet – du er velkommen til at bruge den! Men jeg forventer at få en invitation… ;o)

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

Skriv en kommentar