
Materialer Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2025
Tusind tak for at du var en del af den magiske energi og stemning, der gjorde dagen helt særlig. Der blev lyttet, netværket, danset, grinet og vidensdelt – og netop dét skabte rammen for lige præcis den levende, nærværende og inspirerende konference, vi forsøger at skabe.
Det er svært at sætte ord på, hvor meget det betyder, når mennesker mødes med åbent sind og fælles mål om at skabe gladere arbejdsdage og stærkere fællesskaber. Jeres engagement mærkedes tydeligt – både under de spændende oplæg og i pauserne.
Jeg håber, du gik hjem med ny viden, idéer og konkrete værktøjer, du kan bruge i din hverdag – og måske sammen med dine kolleger.
Vi har samlet materialerne fra konferencen til dig her på siden.
Talernes slides
Herunder kan du se talernes slides fra Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2025 konferencen. Klik på billedet for at downloade talerens pdf.

Klik på talerens billede for at downloade vedkommenes præsentation som pdf.

Klik på talerens billede for at downloade vedkommenes præsentation som pdf.

Klik på talerens billede for at downloade vedkommenes præsentation som pdf.

Klik på talerens billede for at downloade vedkommenes præsentation som pdf.
Særtilbud: Book en gratis samtale om arbejdsglæde
I uge 49 kan du booke en helt GRATIS online samtale, hvor vi kan se på jeres arbejdsglædestrategi.
Samtalen bookes via dette link.
Heartcount Arbejdsglædemåling
Fra scenen, nævnte jeg (Arlette) pulsmålinger, som en væsentlig del af jeres arbejdsglædestrategi. Her anbefaler jeg Heartcount, som værktøj til jævnlige pulsmålinger i jeres virksomhed. Tag endelig fat på mig, hvis du er nysgerrig og vil høre mere. Du kan læse meget mere om Heartcount her.
Musik fra dagen
Vi er blevet spurgt om vi vil dele vores playliste med den musik vi spillede på konferencen – og det vil vi naturligvis rigtig gerne. Du finder begge playlister under Arbejdsglæde nu’s profil på Spotify:
Videoerne med arbejdsglædeinitiativer
Vi viste nogle små videoer med arbejdsglæde-initiativer, fra nogle glade virksomheder. Du se dem alle på vores YouTube-kanal – ArbejdsglædeTV, i playlisten “Glade virksomheder“.
Giv os din mening og dine guldkorn fra dagen
Du kan gøre os rigtig glade, hvis du bruger et par minutter på, at dele din feedback og oplevelser fra konferencen med os. Vi er meget nysgerrige på, hvad du har taget med af gode idéer (guldkorn), som du kan bruge.
Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du udfylde vores evalueringsskema ved at trykke på knappen herunder – på forhånd tak!
Jeg håber, at materialerne vil være nyttige i jeres fortsatte arbejde, med at skabe en endnu gladere arbejdsplads. Efter nytår, modtager du desuden en e-bog med guldkorn fra konferencen – både nogle af talernes pointer og de take-aways I som deltagere deler med os i evalueringsskemaet.
Vi håber at e-bogen kan være en lille reminder på at arbejdsglæde er noget vi gør – og med forhåbninger om at du (og I på jeres arbejdsplads) vil sætte initiativer i gang for arbejdsglæden. Tag endelig fat på mig, såfremt I har brug for hjælp eller sparring til dette.
Vi ser frem til forhåbentlig at få lov til at følge jeres rejse, og til at mødes igen til fremtidige arrangementer. Vi lover i hvert fald, at sende besked til dig, når billetsalget til Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2026 åbner. Og som Mikael Kamber nævnte fra scenen, så skal du endelig sprede budskabet, så vi bliver endnu flere næste gang.
Håber du allerede har sat et STORT KRYDS i kalenderen til Arbejdsglæde Live! LEGOLAND konferencen, onsdag d. 11. november 2026 – selvfølgelig igen på Hotel LEGOLAND. Vi glæder os til at se dig igen!
Glade hilsner
Arbejdsglæde nu
Billeder fra dagen
Vores fantastiske fotograf Jens Peter fra Engedal Fotografi, fotograferede dagen igennem. Her er et lille udsnit af billederne fra dagen.



































