Mental støj ødelægger psykologisk tryghed

Mental støj ødelægger psykologisk tryghed

Mental støj ødelægger psykologisk tryghed

Vi taler ofte om psykologisk tryghed som noget, der bygges op gennem tillid, respekt og åbenhed. Men det modsatte sker også i vores hverdag – og små “mislyde” i samarbejdet kan hurtigt udvikle sig til “mental støj”. Når støjen fylder, bliver det svært at lytte, lære og bidrage ærligt – og så forsvinder den tryghed, som er så afgørende for både trivsel og samarbejde.

Hvad er mental støj?

Mental støj kan være alt fra bagtalelse og brok til uklare aftaler, usagte forventninger eller manglende feedback. Det er de små forstyrrelser, der fylder i hovedet og tapper energien. Når støjen tager over, bruger vi tid på at tolke, undgå konflikter eller gætte på, hvad der egentlig forventes. Det skaber utryghed og hæmmer både arbejdsglæde og performance.

Tre veje til mindre støj og mere tryghed

Lav fælles spilleregler for uenighed
Det er ikke farligt at være uenig, hvis I har en klar ramme. Aftal f.eks.: “Vi giver plads til alle synspunkter, vi lytter færdig, og vi går efter sagen – ikke personen.”

Skab klare aftaler
Utydelige aftaler er en af de største kilder til mental støj. Sørg for at afklare: Hvem gør hvad – og hvornår?

Tal med hinanden – ikke om hinanden
Bagtalelse og skjult utilfredshed er støj, der vokser. Vend i stedet tingene direkte med den, det handler om, og brug et sprog, der søger løsninger frem for skyld.

God kommunikation og åben dialog

Når hjernen konstant bruger energi på at håndtere støjen, bliver der mindre plads til kreativitet, samarbejde og glæde. Som team kan I ikke fjerne al støj, men I kan bevidst vælge at mindske den. Med klar kommunikation, åben og ærlig dialog samt fælles spilleregler, skaber I et miljø hvor psykologisk tryghed kan vokse – og hvor der er plads til både forskellighed og fælles succes.

Og så er det vigtigt at være opmærksom på at mental støj ikke kun skaber uro i teams – det dræner også den enkelte medarbejders mentale overskud. Er du nysgerrig på emnet, skal du komme forbi vores Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2025 konference i Billund d. 12. november. Her får vi besøg af erhvervspsykolog Sarah Ambs, der netop holder oplægget “Fra mental støj til arbejdsglæde”.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar