Fantastisk at se ordet ‘arbejdsglæde’ nævnt hele to gange i denne stillingsannonce!! Lad os håbe at de også bruger det, når de har samtaler og i særdeleshed når de skal ansætte den helt rigtige medarbejder.
Man kan ikke opbygge en succesfuld virksomhed uden fantastiske medarbejdere. Og fantastiske medarbejdere med en masse arbejdsglæde, er mere engagerede, motiverede, hjælpsomme, lærenemme, innovative osv osv. Så er det bare det spørgsmålet – hvordan finder og vælger man de helt rigtige medarbejdere? Medarbejdere med et mind-set der matcher virksomheden.
Southwest Airlines ansætter efter devisen “Hire for Attitude – Train for Skills”. De vurderer altså hovedsagligt deres nye medarbejdere ud fra hvem de er og ikke kun efter ansøgerens viden/faglighed. Southwest Airlines vil vide hvad der driver ansøgeren, og gør det både ud fra interviews og gruppeøvelser – det er jo netop vigtigt at vide hvordan personen arbejder som et del af et team, og ikke kun hvor godt personen klarer en personlig samtale.
Det synes vi giver rigtig god mening. Da vi tidligere i år skulle ansætte to studentermedarbejdere, gjorde vi det på en lidt anderledes måde. Vi inviterede 12 af ansøgerne til “samtale”, hvor de så skulle arbejde sammen 2 & 2 samt i grupper. I gruppearbejdet var vi var fuldstændig ligeglad med resultatet af den opgave de fik stillet – det handlede kun om hvordan de arbejdede sammen. Vi fortalte dem, at de under opgaven skulle få de andre til at fremstå så godt som muligt, og de vidste at løsningen på selve opgaven ikke blev vurderet efterfølgende – kun deres måde at samarbejde på. Læs mere i blogindlægget ‘Arbejdsglæde nu udvider’.
Relaterede artikler:
- Arbejdsglæde nu udvider
- I Southwest Airlines kommer medarbejderne først
- Hvad kan danskerne lære af nørderne i Valve?
- Et brev fra din nye chef
Har du været med til en anderledes ansættelsessamtale/-situation vil vi meget gerne høre om det. Skriv din historie i kommentarfeltet herunder: