Mange virksomheder har fundet ud af at det er vigtigt at inddrage medarbejderne, men kun få af dem få gjort det på en meningsfuld måde. Mange medarbejdere har prøvet at være på seminar og brainstorme på forbedringer og nye tiltag, for efterfølgende at finde ud af at der aldrig bliver fulgt op på deres idéer… Ikke specielt motiverende eller fremmende for medarbejdernes engagement.
Endnu et tiltag man ser i virksomheder er “idékassen” – en slags postkasse hvor medarbejdere kan smide deres idéer, og hvad så? Hvem (om nogen) læser dem? Vil nogle af idéerne blive brugt? Og hvem bliver anerkendt for det?
Men hvad kan man så gøre? Her kommer et af de bedste eksempler vi har set, det kommer fra Marketingsbureauet Quirk som holder til i Cape Town, Johannesburg og England. De har skabt en process der giver alle i virksomheden mulighed for at komme med idéer, få opbakning til dem og få dem implementeret (eller ikke). På et besøg på deres hovedkontor i Capetown så vi deres idé-process, og vi synes det var så genialt at vi absolut må dele den.
Dette diagram viser hvordan det virker:
Hvis du har en idé hænger du den op på en tavle, der er placeret et åbenlyst sted hvor alle dagligt har sin gang. Du skal så have 12 kolleger til at støtte din idé, det gør de helt enkelt ved at sætte et klistermærke på din idé.
Nogle idéer bliver ret hurtigt droppet, det er naturligvis dem der ikke opnår 12 “stemmer”. De idéer der, af en eller anden årsag, bliver droppet – kommer på “The Graveyard”:
På “Kirkegården” (ovenover) kan du se alle de idéer der ikke blev til noget – og hvorfor.
Hvis en idé får de nødvendige 12 stemmer, skal personen der er kommet med forslaget skrive en side der uddyber idéen. Forslaget sendes til Quirk’s EXCO, som er deres team af topchefer. Hvis de så godkender det, bliver forslaget straks sat i gang, og det nye tiltag bliver hængt op på tavlen under “Ideas In Motion”.
De tidligere godkendte forslag hænger også på tavlen, under sektionen “It’s happening”. Så er det meget visuelt, hvor mange af de idéer der kommer fra medarbejderne, der faktisk bliver en realitet.
Selvfølgelig kan ledergruppen afslå idéer, men hvis de gør det skal de forklare hvorfor de ikke synes det er en god idé. De kan ikke bare afskrive en idé, med “Nej!” eller “Måske senere”.
Men, som du kan se på det øverste diagram, vil et afslag fra ledelsen ikke nødvendigvis betyde at forslaget ikke bliver til noget. Hvis du stadig synes at din idé simpelhen er for god til at blive ignoreret, kan den komme til debat med efterfølgende demokratisk afstemning i virksomheden. Hvis forslaget bliver stemt igennem, over-ruler afstemningen ledelsens beslutning og idéen bliver søsat.
På tavlen bliver alle udgifter i forbindelse med de tidligere besluttede forslag offentliggjort. På denne måde kan alle i virksomheden se hvad de enkelte forslag faktisk koster at implementere.
Der er mange grunde til at vi kan lide Quirk’s model. Her de 5 vigtigste:
-
Det er meget visuelt
Det er ikke bare en masse dokumenter eller tal i et regneark, men meget overskueligt og synligt for alle.
-
Det er “low-tech”
Dette kunne sagtens have været online eller i en super fancy app, men vi kan faktisk rigtig godt lide at det er helt banalt med sedler på en tavle og klistermærker du bruger som stemmer. Og igen, det er synligt for alle hver dag! Også dem der ikke aktivt deltager i demokratiet.
-
Hurtig process
Det er en enkel og hurtig provess. Lederteamet har nemlig forpligtet sig til, hver uge, at tage alle nye forslag op på deres ledermøde. De idéer der så bliver godkendt, bliver godkendt mens personen der har forslået det stadig har energi til at gøre noget ved det.
-
Lærerigt
Tavlen giver nemlig en fantastisk oversigt over de idéer der ikke blev stemt ind, hvilket betyder at virksomheden ikke skal tage stilling til samme forslag hver 6.måned fra forskellige medarbejdere. Ja og så viser den jo også alle de forslag der er blevet til noget, og som faktisk virkede.
-
Gennemsigtighed
Der går aldrig politik i det. Det handler ikke om at kende de rigtige mennesker eller om at lefle for direktøren. I stedet er det de gode idéer der bliver støttet op om.
Vi ved fra forskning at det at have et arbejde hvor du har medindflydelse og kan arbejde selvstændigt gør dig glad. Du har autonomi. Jo mere vi kan bidrage meningsfuldt med noget vi brænder for, jo mere stolte og glade vil vi føle os. Ydermere vil virksomheden også få det optimale udbytte ud af medarbejdernes kreativitet og innovative idéer. Og det er effektivt!
Hvad gør I med gode idéer på din arbejdsplads? Har I en god model til at implementere medarbejdernes forslag vil vi meget gerne høre om den :o)
