I december tog vi til USA for at besøge nogle af de bedste arbejdspladser derovre. Vi var i Las Vegas, Ann Arbor, Detroit og New York og besøgte arbejdspladser som Zappos, Quicken Loans og Zingerman’s, der alle er legendariske i USA, men stort set ukendte herhjemme.
En af de virksomheder vi besøgte er software-firmaet Menlo Innovations i Michigan, hvor vi tilbragte en hel dag. Her lavede vi et kort interview med deres stifter og Chief Storyteller Rich Sheridan:
I videoen her kan du bl.a. høre hvordan de har:
- Gjort glæde til deres vigtigste mål
- Afskaffet møder
- Afskaffet interne emails
- Skabt en kultur der minimerer frygt og usikkerhed
- Indrettet deres kontorlandskab, så det giver arbejdsglæde og energi
Vi fik et fantastisk indtryk af Menlo som en superglad arbejdsplads og der er ingen tvivl om, at det har givet succes for både dem og deres kunder.
Hvis du gerne vil vide mere, kan du læse den bog Rich Sheridan lige har skrevet. Den hedder Joy Inc – vi har anmeldt den her og den er fantastisk.