I går aftes manglede jeg de sidste ingredienser til aftensmaden, så på vejen hjem stoppede jeg i min lokale Døgn Netto. Det første jeg lagde mærke til, var den lange kø ved den eneste kasse der var åben. Og lige efter det lagde jeg mærke til at alle i køen var usædvanligt glade.
Årsagen til glæden var den meget friske kasseekspedient. I virkeligheden havde hun allerede fri, men ville ikke lige forlade kassen endnu, for så var hendes kollega alene i butikken indtil den forsinkede afløsning kom. Og den kendsgerning havde på ingen måde indflydelse på humøret – som smittede alle og involverede alle i hyggelig samtale.
Heldigvis havde jeg et af vores små takkekort med, og jeg kunne glæde hende med det. Hendes svar var: “Ej, hvor fint! Tak!”.
Tak, Maj-Britt, for en skøn oplevelse i supermarkedskøen =o)
