OK, indrømmet, dette indlæg indeholder en smule pral. Og det skal der også være plads til! :-)
Der sker noget meget positivt i næste uge: På mandag den 8. december afholder Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere deres årlige konference, hvor højdepunktet er uddelingen af Netværksprisen 2008. Prisen gives til en virksomhed eller person, der har udvist særlig stor social ansvarlighed. HKH Prins Joakim er inviteret til at overrække herligheden.
Årest tema på konferencen er sygefravær, og konferencen følges op med projektet Sygefravær – en ledelsesudfordring. Konferencen er noget af et tilløbsstykke, og bland talere og debatører finder vi kendte navne som Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, Direktør Søren Brandi fra Hildebrand & Brandi, Direktør Jens Elbirk fra PsykiatriFonden, bestyrelsesformand Niels Due Jensen fra Grundfos…og Jon Kjær Nielsen fra Projekt Arbejdsglæde :-)
Jeg er personlig rigtig glad for at få muligheden, men mere vigtigt, så er jeg rigtig glad for at se hvordan ledelsesansvaret i forhold til sygefravær og arbejdsglæde tages så alvorligt. Jeg ser det som en del af en stigende opmærksomed på området, som en stadig større anerkendelse af det rigtige i at skabe gode arbejdsplader med masser af arbejdsglæde. Som vi har skrevet om længe her på bloggen, sagt i foredrag, og som du måske har læst i Alexanders bog, så giver arbejdsglæde så meget mening. Også for virksomheder, idet glade virksomheder tjener flere penge.
Jeg glæder mig til mandag, og mon ikke der kommer et blogindlæg efterfølgende, hvor jeg deler nogen af pointerne de andre gode indlægsholdere serverede på dagen.
Du kan læse mere om konference og Netværksprisen her.