Hjernen kan ikke multitaske
I et moderne arbejdsliv med mange informationer, højt tempo og hyppige afbrydelser bliver multitasking måske opfattet som både nødvendigt og effektivt. Vi svarer på mails, deltage i samtaler, løser opgaver og forsøger at holde overblik – samtidig. Men videnskaben peger meget klart på én ting: Hjernen er ikke bygget til at multitaske.
Og netop dét er en vigtig forklaring på, hvorfor arbejdsdage med mange små afbrydelser ofte føles mere udmattende, end opgaverne egentlig tilsiger.
Multitasking er en illusion
Når vi tror, vi multitasker, gør vi i virkeligheden noget andet. Vi skifter hurtigt mellem opgaver. Og hvert skift kræver mental energi.
Hjernen skal:
- afslutte én tanke
- orientere sig i en ny opgave
- genopbygge fokus
Denne proces kaldes switching cost – prisen for at skifte opmærksomhed. Jo oftere vi skifter, desto mere mental energi bruger vi, uden nødvendigvis at opdage det undervejs.
Hvad forskningen viser om multitasking
Et ofte citeret studie af Ophir, Nass og Wagner (Cognitive control in media multitaskers) undersøgte personer, der ofte multitasker i deres hverdag. Resultaterne viste, at hyppige multitaskere:
- bliver lettere distraheret
- har sværere ved at filtrere irrelevant information fra
- bruger mere mental energi på at skifte fokus
Multitasking gør os altså ikke, som vi måske tror, bedre til at håndtere mange informationer. Det belaster vores hjernens opmærksomhedssystem.
Opmærksomhed er en begrænset ressource
Psykolog Daniel Kahneman beskriver i sin bog Thinking, Fast and Slow, opmærksomhed som en form for mental energi, vi kun har en begrænset mængde af ad gangen. Når mange krav konkurrerer om vores opmærksomhed, bliver ressourcen hurtigt opbrugt.
Det betyder, at:
- kvaliteten i vores arbejde falder
- opgaver tager længere tid
- mental træthed opstår hurtigere
Simpelthen fordi hjernen arbejder på overkapacitet. Når hjernen hele tiden skal skifte fokus, får den aldrig lov til at arbejde færdigt. Mange små afbrydelser kan derfor være mere belastende end få, større opgaver, der kræver sammenhængende opmærksomhed.
Konsekvensen kan være:
- mental træthed uden fysisk udmattelse
- lavere oplevelse af flow
- mindre faglig tilfredshed
- faldende arbejdsglæde
Det kan tage op til 20–25 minutter at genfinde fuldt fokus efter en afbrydelse.
Kilde: Gloria Mark, University of California, Irvine
Forskning viser, at det kan tage op til 20–25 minutter at genfinde fuldt fokus efter en afbrydelse. Det betyder, at mange små forstyrrelser i løbet af arbejdsdagen kan koste langt mere mental energi, end vi umiddelbart tror – også selvom afbrydelserne kun varer få sekunder.
Set i et arbejdsglædeperspektiv er det væsentligt, fordi arbejdsglæde ofte opstår, når vi kan fordybe os, skabe kvalitet og opleve mestring i vores arbejde.
Derfor handler arbejdet med fokustid, ikke om at presse mere ind i dagen – men om at skabe arbejdsvilkår, hvor opmærksomheden kan holde. Det handler om arbejdets rammer og organisering. Når vi giver hjernen bedre betingelser, får både kvaliteten, den mentale sundhed og arbejdsglæden bedre vilkår.
