Ledelse der forpligter – og sætter mennesker fri

Ledelse der forpligter - og sætter mennesker fri.

Ledelse der forpligter – og sætter mennesker fri

Du har sikkert mærket det selv: Medarbejdere forventer mere mening, tillid og fleksibilitet end tidligere. Og du ved allerede, at det er en vigtig del af din ledelse. Alligevel klamrer selve organisationen sig stadig til styringsværktøjer, KPI’er og rapporter – og du bliver kun målt på måltal, ikke på medarbejdernes adfærd eller arbejdsglæde.

Men fremtidens ledelse handler ikke om styring og kontrol. Den handler om at sætte fri. Og det kræver mod af dig som leder, at flytte fokus fra kontrol til formål – fra systemer til mennesker, særligt i en organisation der ikke er fulgt med udviklingen.

Men husk, når du som leder tør give slip – gå andre veje – og i stedet skabe rammer præget af tillid, tydelighed og mening, opstår der et fælles engagement, som ingen måltavle kan måle.

Fra hierarki til helhed

Lars Kolind, som du kan opleve på Arbejdsglæde Live! konferencen den 12. november i Billund, har i årtier udfordret vores klassiske syn på ledelse. I sine bøger Kolind Kuren og Unboss viser han, hvordan vi kan skabe organisationer, der bygger på tillid og formål, frem for hierarkier og magt.

Lars beskriver ledelse som noget, der ikke handler om at have magt over andre – men om at frigøre energi hos dem.
Unboss-tankegangen* bygger på selvledelse, ansvar og fælles retning. Når mennesker oplever ægte frihed og mening, følger resultaterne naturligt.

Ledelse handler ikke om at have folk under sig, men om at have noget foran sig, som man brænder for sammen.

Lars Kolind

Mening og motivation hænger sammen

Forskningen viser, at mennesker motiveres af autonomi, kompetence og samhørighed (Deci & Ryan, 2000).
Det matcher Kolinds filosofi: Når medarbejdere får frihed til at handle, bruger deres styrker og mærker, at deres indsats gør en forskel, stiger både trivsel, engagement og innovation.

Fremtidens ledelse er derfor ikke en styringsdisciplin – det er en menneskedisciplin. Den kræver empati, mod og nysgerrighed.

*Unboss – tankegangen

Unboss-tankegangen blev introduceret af Lars Kolind og Jacob Bøtter i 2012 og har siden inspireret ledere verden over. Grundideen er enkel: Organisationer skal ikke styres af chefer, men løftes af fælles formål.

  • Hierarkier erstattes af netværk og samarbejde
  • Magt erstattes af tillid og ansvar
  • Måltal erstattes af mening og impact

Kilde: Kolind & Bøtter (2012): Unboss

Ledelse med mening smitter

Når du tør slippe kontrollen og skabe autonomi og psykologisk tryghed, sætter du gang i noget langt stærkere end styring: mennesker, der tør tage ansvar, tænke selv og handle sammen.

Ledelse, der forpligter, betyder ikke, at du skal gøre mere – men at du tør lede med mening. At du tør stille dig i spidsen for noget, der rækker ud over dig selv.

Oplev Lars Kolind i Billund

Vi er glade over at kunne offentliggøre at Lars Kolind (for tredje gang) skal tale på vores konference. På Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2025 holder Lars oplægget “Ledelse der forpligter – og sætter fri”.

Her deler han, hvordan du kan skabe ledelse, hvor formål og frihed går hånd i hånd – og hvor medarbejdere trives, fordi de kan se meningen med deres arbejde.

Når vi leder med mening, forsvinder behovet for at måle alt i tal. For de vigtigste resultater viser sig i mennesker – ikke i regneark.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar