Hvorfor er danskerne de gladeste på jobbet? Se de 5 vigtigste grunde.

Så er vi danskere igen blevet udnævnt til de gladeste på jobbet i en international undersøgelse. Men hvorfor er danskerne så glade for deres jobs i forhold til resten af verden? Det er et komplekst emne med mange forklaringer, men her er mit bud på de 5 årsager.

1: Rimelige arbejdstider

Jeg talte engang med en amerikansk leder, som havde fået et job på en dansk arbejdsplads. Han ville gerne imponere sin nye chef, så han gjorde som han plejede og arbejdede 70 timer om ugen. Efter en måned kalder chefen ham en til et møde. Han er helt overbevist at han skal roses for sin indsats, men i stedet spørger chefen ham “Hvorfor arbejder du så meget? Er der noget galt? Er du dårlig til at delegere? Hvordan kan vi rette op på det?”

Nogle udlændinge spørger, om danskerne nogensinde arbejder. Ikke alene går vi hjem til fornuftig tid de fleste dage, vi har også mere ferie og mere barsel end de fleste. OECD-tal viser at gennemsnitsamerikaneren arbejder 1790 timer om året, mens den typiske dansker er nede på 1450 timer. Ikke alene er det 3. mindst, vi danskerne har også mere fritid end nogen andre i OECD.

I mange andre lande foreskriver kulturen at du skal arbejde så meget som muligt og den eneste vej til karriereavancement er massivt, konstant overarbejde. Danskerne har i højere grad forstået at bevare en god work/life balance.

2: Lav magtdistance

Den hollandske sociolog Geert Hofstede har undersøgt forretningskulturen i over 100 lande på 6 parametre, herunder “magtdistance”. Kina har f.eks. en magtdistance på 80 (skalaen går til 100) og det betyder at kinesiske chefer er konger og medarbejderne bare gør hvad de får besked på. Danmark derimod har verdens laveste magtdistance på 18. I Danmark giver chefer meget få ordrer og medarbejderne bliver inddraget i meget højere grad. Det øger arbejdsglæden fordi det opfylder vores behov for autonomi og kontrol over egen situation.

Et andet godt eksempel på lav magtdistance i Danmark er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der giver medarbejderne indflydelse på strategisk plan.

3: Generøs arbejdsløshedsforsikring

I Danmark er det ikke jordens undergang at miste sit arbejde. A-kasser, dagpenge og kontanthjælp betyder at de fleste vil kunne forlade deres job uden at risikere økonomisk sammenbrud.

Det giver danske medarbejdere mere frihed og sikkerhed. Man kan råbe højt på arbejdspladsen hvis man ser nogle problemer uden frygt for at en fyring smadrer ens økonomi og hvis man virkelig hader sit job kan man sige op og efter en kort karantæneperiode få dagpenge alligevel.

Det betyder at danske medarbejdere har meget bedre muligheder for at forlade dårlige arbejdspladser og dermed at arbejdspladserne er nødt til at behandle medarbejderne ordentligt.

4: Konstant læring

Siden midten af 1800-tallet har Danmark fokuseret på livslang uddannelse. Vi har omfattende systemer i det offentlige, fagbevægelse og arbejdspladser der giver enhver dansk arbejder muligheden for at tilegne sig nye kompetencer og Danmark bruger flere penge på den type programmer end noget andet OECD-land.

5: Fokus på arbejdsglæde

I Danmark er det normalt at man kan lide sit arbejde. Vi forventer at arbejdspladsen har gode forhold, god ledelse, godt kollegaskab og høj trivsel. Det kan bl.a. ses ved at vi har ordet “arbejdsglæde” som kun er almindeligt udbredt på de skandinaviske sprog. I mange andre lande er det mere normalt at man hader sit arbejde. Sidste år holdt jeg et foredrag for en bank i Sydafrika, hvor en kvindelig deltager bagefter sagde, et hun aldrig havde tænkt, at det er muligt at have et job man kan lide. Da jeg var i Japan i 2012 fortalte de mig, at japansk ikke har noget ord for arbejdsglæde – de har i stedet ordet “karoshi” som betyder “død af overarbejde.”

Glæde betaler sig

Og det handler ikke bare om at være glade. Undersøgelser viser, at glade medarbejdere er mere produktive og innovative og at glade arbejdspladser derfor tjener flere penge. Det er med til at forklare hvorfor Danmark har nogle af verdens mest produktive medarbejdere og hvorfor vi har klaret os så fornuftigt gennem finanskrisen.