Vi har fået dette mandagstip fra Caroline (Tak for det):
Smil det smitter :-) Ja og så er det ikke engang løgn. Det smitter helt vildt meget! Og nogle gange er det bare et smil vi har brug for – det lyder jo såre simpelt, og det er det også! Problemet er bare at vi i vores travle hverdag af og til glemmer at smile til vores kolleger . Det kan DU gøre noget ved.
Denne uges mandagstip kan hjælpe os med at smile mere til hinanden. Du smiler sikkert allerede når du ser den søde smiley-hoppebold og så kan du tilmed give en kollega et smiley-klistermærke, så de har smilet med sig resten af dagen. Det kræver ikke så meget… Her kan du se hvad Caroline har gjort:
- Købt en smiley hoppebold
- Købt en rulle smiley klistermærker
- Skrevet og printet “reglerne”
- Sat det hele op et synligt sted
Husk at du ikke skal lade Smiley-hoppebolden stå længe. Sæt den frem en enkelt dag eller en uge (max) og tag den så væk igen. I kan altid finde den frem efter nogle måneder igen. Rigtig god fornøjelse med projektet :-)
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores mandagstips her.