Derfor virker anerkendende feedback: hvad forskningen viser
Når anerkendelse mangler på arbejdspladsen, påvirker det mere end stemningen. Forskningen viser, at anerkendelse spiller en central rolle for motivation, engagement og psykologisk trivsel.
Og det handler ikke om tom ros. Det handler om grundlæggende psykologiske mekanismer – og om, hvordan vi mennesker reagerer på feedback
Anerkendelse er en psykologisk drivkraft i arbejdet
Forskningen bag selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory) viser, at mennesker har tre grundlæggende psykologiske behov: autonomi, kompetence og relationer (Deci & Ryan).
Selvbestemmelsesteorien: De tre behov bag motivation:
De tre grundlæggende psykologiske behov er:
- Autonomi – oplevelsen af at have indflydelse og handlefrihed
- Kompetence – oplevelsen af at mestre og bidrage fagligt
- Forbundethed/samhørighed – oplevelsen af at høre til og være en del af et meningsfuldt fællesskab
Anerkendende feedback styrker især oplevelsen af kompetence og relationel tilknytning (forbundethed/samhørighed). Når vi får anerkendelse øges følelsen af:
- at kunne noget
- at bidrage med noget meningsfuldt
- at være en del af fællesskabet
Og netop disse oplevelser er centrale for både indre motivation og arbejdsglæde.
Forskningen peger samtidig på, at når behovene for kompetence og forbundethed ikke bliver mødt, falder både engagement og læringsparathed. Det har direkte betydning for, hvordan feedback bliver modtaget.
Hvad forskningen viser om engagement og vedholdenhed
Flere studier viser, at medarbejdere, der oplever regelmæssig anerkendelse, er mere engagerede, mere vedholdende og mere villige til at yde en ekstra indsats.
En Gallup undersøgelse peger på, at oplevelsen af at blive anerkendt er en af de stærkeste faktorer for medarbejderengagement. Medarbejdere, der føler sig anerkendt, rapporterer bl.a.:
- højere arbejdsglæde
- større loyalitet
- bedre samarbejde
- lavere risiko for udbrændthed
Et vigtigt fund er, at den mest effektive anerkendelse er ærlig, autentisk og individualiseret. Anerkendelse virker bedst, når den tager højde for, hvordan den enkelte oplever at blive set og værdsat.
Og anerkendelse virker ikke kun på følelsen – men også på adfærd, læring og resultater.
Forskning viser, at feedback virker bedst, når den styrker oplevelsen af kompetence. Mennesker præsterer bedre, når deres indsats bliver set og anerkendt – og dårligere, når fokus flyttes væk fra det, der fungerer i arbejdet.
Kluger & DeNisi (1996)
Anerkendelse som nøgle til arbejdsglæde
Set i et arbejdsglædeperspektiv er anerkendelse helt central. Arbejdsglæde opstår sjældent i miljøer, hvor indsats og bidrag forbliver usete.
Autentisk anerkendende feedback bidrager til:
- oplevelsen af mening og stolthed
- følelsen af mestring
- stærkere relationer og fællesskab
- større engagement i arbejdet
- beskyttelse mod stress og udbrændthed
Når anerkendelse er til stede, bliver udviklende feedback mulig. Når den mangler, bliver feedback ofte oplevet som kritik. Derfor er anerkendelse ikke et supplement til arbejdsglæde – men en grundlæggende forudsætning for, at arbejdsglæde kan opstå og fastholdes i praksis.
