Bevægelse i arbejdstiden øger vitalitet, energi og arbejdsglæde
I positiv psykologi bruges begrebet vitalitet til at beskrive følelsen af at have energi og overskud i hverdagen. Ikke kun fysisk energi, men en oplevelse af mentalt overskud, engagement og evnen til at være til stede i det, du laver.
Og netop vitalitet er tæt forbundet med arbejdsglæde.
Hvad siger forskningen om vitalitet og energi i arbejdslivet?
Psykologerne Richard Ryan og Christina Frederick introducerede begrebet Subjective Vitality * som en central indikator for trivsel og velbefindende. De beskriver vitalitet som følelsen af at have energi til rådighed – en oplevelse af liv, handlekraft og mental tilstedeværelse, som kan mærkes indefra.
Ifølge Ryan & Frederick opstår vitalitet ikke af sig selv. Den hænger tæt sammen med tre grundlæggende forhold:
- oplevelsen af autonomi (indflydelse og selvbestemmelse)
- meningsfulde aktiviteter
- kroppens mulighed for at være aktiv
Når kroppen er passiv over længere tid, falder den oplevede vitalitet – også selvom arbejdet i sig selv opleves som meningsfuldt. Derfor kræver et arbejdsliv med høj arbejdsglæde, at alle tre vitalitetsfaktorer er til stede.
* Hvad er “subjective vitality”?
Subjective vitality beskriver den oplevede følelse af energi, liv og overskud – en indre oplevelse af at have mental energi til rådighed.
Ifølge forskningen handler vitalitet om:
- følelsen af at være mentalt vågen og engageret
- at have energi til at handle og fordybe sig
- at kunne være til stede i det, man laver
Kilde:
Ryan, R. M. & Frederick, C. (1997).
On Energy, Personality, and Health: Subjective Vitality as a Dynamic Reflection of Well-Being
En vigtig pointe i Ryan & Fredericks forskning er, at vitalitet ikke handler om kondition eller fysisk form. Den handler om oplevelsen af energi.
Bevægelse i arbejdstiden kan:
- øge oplevet vitalitet
- styrke mental klarhed
- gøre det lettere at engagere sig i arbejdet
- understøtte arbejdsglæde i hverdagen
Det betyder, at selv små former for bevægelse – som at rejse sig, gå en kort tur eller holde gående møder – kan have stor betydning for, hvordan arbejdsdagen opleves. Ikke kun i kroppen, men også mentalt.
Bevægelse aktiverer hjernen og øger mental energi
Flere studier peger på, at bevægelse fungerer som en form for mental aktivering. Når vi bevæger os, øges blodgennemstrømningen til hjernen, hvilket understøtter opmærksomhed, hukommelse og energiniveau.
Det er også derfor, at stillesiddende arbejde over længere tid ofte hænger sammen med:
- lavere energiniveau
- mental træthed
- faldende engagement
Selv let bevægelse i løbet af arbejdsdagen kan modvirke disse effekter.
Langvarigt stillesiddende arbejde er forbundet med øget risiko for både fysisk og mental mistrivsel – også blandt mennesker, der ellers er fysisk aktive i fritiden. Derfor er bevægelse i løbet af arbejdsdagen afgørende, ikke kun motion før eller efter arbejde.”
Kilde: Owen, N. et al. (2010).
Too Much Sitting: The Population Health Science of Sedentary Behavior
Set i et arbejdsglædeperspektiv er vitalitet helt central. Arbejdsglæde opstår sjældent, når energien er lav. Den opstår, når vi har overskud til at engagere os, fordybe os og opleve, at vores indsats nytter – og når vi kan være stolte af det arbejde, vi leverer.
Øget energi giver samtidig mere overskud til relationer og samarbejde med kolleger, hvilket yderligere styrker arbejdsglæden.
Set med virksomhedsbriller på er bevægelse i arbejdstiden derfor en investering i færre fejl, bedre kvalitet i arbejdet og mere bæredygtige præstationer. Og det starter med fælles aftaler om, hvordan bevægelse bliver sat i system og gjort til en naturlig del af arbejdsdagen.
