Højt tempo på arbejdet: Hvornår styrker det arbejdsglæden – og hvornår slider det?
Højt tempo bliver ofte koblet direkte til stress, pres og mistrivsel. Men virkeligheden er mere nuanceret. For nogle mennesker er tempo forbundet med energi, flow og fremdrift. Oplevelsen af at være i gang med noget, der rykker.
Forskning bakker op: Et højt tempo i arbejdet er ikke nødvendigvis skadeligt i sig selv. Det afgørende er, hvordan tempoet opleves, hvad det er koblet til – og om vi har indflydelse på det.
Højt tempo behøver ikke gå ud over arbejdsglæden
Højt tempo kan opleves som meningsfuldt, når det hænger sammen med:
- tydelige mål
- opgaver, der giver mening
- en følelse af indflydelse
- oplevelsen af at gøre en forskel
- har en slutdato
Måske kender du de dage, hvor tiden flyver. Hvor samarbejdet fungerer. Hvor du går hjem med følelsen:
“Det gav mening i dag.” Her kan tempo faktisk være en kilde til arbejdsglæde.
Når tempo bliver en belastning for trivsel og arbejdsglæde
Tempo begynder at slide, når det:
- mister retning
- bliver konstant
- opleves som ukontrollerbart
- ikke kan justeres
- fører til vedvarende overarbejde
- ikke længere giver mening
Forskning peger på, at det ikke er tempoet alene, der belaster – men kombinationen af højt tempo og lav indflydelse. Når man løber stærkt uden mulighed for at stoppe op, prioritere eller justere, stiger den mentale belastning markant. Og her begynder arbejdsglæden at falde.
Vi skal alle tage ansvar for vores adfærd i travle perioder
Når arbejdsglæden er faldende og vi lader tempoet og travlheden tage over, så påvirker vi hele kulturen. Det begynder at påvirke vores relationer og samarbejde, bl.a. i måden vi:
- svarer på mails
- ankommer til møder
- reagerer på hinandens arbejdsmønstre
- taler om travlhed
Når tempoet har overtaget, så smitter det – vi fortæller hele tiden hinanden hvor travlt vi har. Og uden at nogen har besluttet det, er det høje tempo hurtigt blevet normen.
Derfor har vi et fælles ansvar for tempoet
For mange er automatpiloten i gang, længe før hovedet er med. Ikke fordi man ikke vil sit arbejde, men fordi tempoet stiger, før der er skabt mentalt overblik. Det kan give en oplevelse af at være bagud fra start – også selvom man faktisk leverer.
Netop derfor har vi et fælles ansvar for ikke bare at lade tempoet løbe. Travlhedskultur opstår, når ingen stopper op, prioriterer eller justerer – og tempoet får lov at eskalere af sig selv.
Arbejdsglæde kræver bevidste stop undervejs. Små pauser, hvor vi mærker efter, prioriterer og fordeler opgaverne, før tempoet bliver konstant. Det er ikke et spørgsmål om at sænke tempoet generelt – men om at tage ansvar for, at tempoet forbliver bæredygtigt for både mennesker og opgaver.
3 greb til at arbejde bæredygtigt i perioder med højt tempo
Her er tre enkle greb, der kan hjælpe jer som team, med at arbejde mere bevidst når tempoet bliver højt:
1. Tal om tempo som noget neutralt
Spørg f.eks.:
– Hvornår oplever vi, at tempoet hjælper os?
– Hvornår begynder det at modarbejde fokus og kvalitet?
Når travlhed ikke kun bliver noget negativt, bliver det lettere at se lys for enden af tunnelen. I ved på forhånd, hvor længe den travle periode med højt tempo varer, og I kan blive opmærksomme hvis det fortsætter for længe.
2. Afstem tempo ved opstart og i travle perioder
Start året roligt op med overblik og gode aftaler. Spørg hinanden:
– Hvad er vigtigst lige nu?
– Hvilke opgaver er det okay vi udsætter lidt?
Det reducerer unødigt mentalt pres. Det samme kan I gøre når I går ind i en af jeres travle perioder. Og husk at stoppe op og juster undervejs.
3. Gør pauser og skift legitime – også når tempoet er højt
Højt tempo uden pauser slider.
Højt tempo med pauser kan være ret energifyldte.
Aftal fælles spilleregler for pauser, overgange og restitution – også når der er travlt.
Tempo som overset faktor i arbejdsglæde
Arbejdsglæde handler ikke kun om motivation, engagement og mening. Den handler også om, hvorvidt tempoet i hverdagen er bæredygtigt. Og det kræver, at vi ikke bare følger med, men stopper op i tide og justerer sammen.
