Mandagstip: Bed om konkret ros

Mandagstip

Ros er fantastisk og vanvittig vigtigt for os. Der er forskel på hvor ofte vi har brug for ros, men når vi føler at vi har fortjent ros og ikke får det, går det ud over vores arbejdsglæde.

Når vi får ros viser det os, at vi gør en forskel – at vores indsats er vigtig og med til at skabe resultater for teamet/afdelingen/virksomheden, eller måske endda for kunden/borgeren/slutbrugeren.  For jo mere meningsfuldt vi kan se vores arbejde er, des mere betyder det for os og vores arbejdsglæde. Ros styrker også relationerne på arbejdspladsen, fordi det viser at vi ser hinanden, engagerer os i hinanden og ønsker at gøre hinanden bedre.

Hvor gode er vi så egentlig til at modtage ros og positiv feedback? Får du f.eks. altid ros på en måde så du kan bruge det til noget og lære af det?

Der findes gode og dårlige former for ros. God ros er ægte, konkret og meningsfuld.

Denne uges mandagstip er en opfordring til at blive bedre til at modtage ros og til at bede om feedback. Din mission at at bede om konkret feedback.

Næste gang får ros kan du spørge om en af følgende ting (efter du har sagt “tak”, selvfølgelig).

[list type=”check”]

  • Hvad specifikt synes du jeg gjorde godt?
  • Hvad er det jeg gør godt som jeg skal gøre mere af?
  • Fortæl lidt om hvad jeg gjorde godt, så jeg kan bruge det oftere.
  • Er det noget jeg kan bruge/gøre mere af i andre opgaver/projekter?
  • Hvilken forskel gør det for afdelingen/organisationen?
  • Hvad betyder det for kunden/borgeren/klienten/slutbrugeren?

Bliv inspireret af ovennævnte og formuler dig på en måde som passer til dig. Hvis du kan se at ugen er ved at være gået og du endnu ikke har fået ros, så er det din opgave at gå til en kollega eller måske leder og bede om konkret feedback. Meningen er at vi finder ud af hvornår vi gør en forskel og har lavet meningsfulde fremskridt i en situation, i en konkret arbejdsopgave, i et projekt eller som kollega. Husk at selvom du ikke får konkret ros, så kan du faktisk bede om det :-)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar