Hold da op, er det allerede snart jul :)
Vi i Arbejdsglæde nu vil gerne ønske dig en fantastisk jul og et rigtig glad nytår. Faktisk vil vi gerne gå skridtet videre og ønske at 2017 for dig bliver et arbejdsår med:
- Spændende udfordringer
- Sejre i spandevis
- Kæmpe brølere
- Hjælp og støtte, når du skal bruge det
- Læring og inspiration
- Masser af grin sammen med gode mennesker
Vi har haft et fantastisk 2016. Her er nogle af de ting vi er mest stolte af:
- Vi har nu talt for kunder i over 40 lande – Surinam, Dubai og Ungarn er de nyeste på listen
- Vores første bog, Happy Hour fra 8 til 16, er lige udkommet på Tjekkisk, så nu findes den på 11 sprog
- Vores gennemsnitsvurdering fra kunderne er 9,7 ud af 10
- Vi holdt endnu en fantastisk arbejdsglædekonference med 350 deltagere
- Vi har opbygget et partnernetværk som nu dækker over 20 lande
I 2017 glæder vi os især til:
- Vores Arbejdsglædekonference den 18. maj, som denne gang bliver international!
- At skrive en bog om ledelse med glæde
- At gennemføre “International Quit Your Crappy Job Day” for 3. gang den 31. marts og inspirere mange flere mennesker til at forlade dårlige jobs
- At komme op på at have talt i 50 lande (man har lov at drømme)
Glade hilsener fra
Alexander, Arlette og Patricia
Arbejdsglæde nu / Woohoo inc
PS. Vi havde det sjovt da vi tog billedet til årets julekort. Her er lidt fraklip :-)