Mandagstip: Fejr en fejl

Mandagstip

Nogle gange går tingene ikke som de skal på jobbet. Nogen laver en fejl. Målet bliver ikke nået. Projektet kikser. Kunden er skuffet. Hvad gør vi så?

Mange steder kommer reaktionen omgående: Hvis det er muligt, fejer vi gerne hele misæren ind under gulvtæppet. Der er jo ingen grund til at skilte med sine fejl og mangler, vel? Og hvis fejlen ikke kan skjules, handler det i stedet om at finde de skyldige og straffe dem.

Men vi kan lære mere af de fejl der sker hvis vi kan tale åbent og ærligt om dem. De fejl vi skjuler for de andre, lærer vi intet af. Hvis I fejrer jeres fejl så vil I (ironisk nok) lave færre fejl. Læs Alexanders klumme om emnet for flere gode eksempler.

Så det skal være vores udfordring til dig: Find en fejl du har lavet for nyligt på jobbet, og fejr den sammen med en eller flere af dine kolleger.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her.

Udgivet
Kategoriseret som Mandagstips

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar