Danske arbejdspladser fortjener ros for at have meget fokus på at skabe arbejdsglæde. Der bliver gjort næsten ufattelig meget for medarbejderne – lige fra frugtordninger og julegaver til Zumba-timer og massage.
Men der er et meget vigtigt spørgsmål, som de fleste fuldstændig glemmer at stille: Hvad kan vi holde op med at gøre, fordi det ødelægger vores medarbejderes arbejdsglæde?
Det nytter ikke noget, at arbejdspladsen sætter ind med initiativer som hæve/sænke skriveborde og fredagsbar, hvis man samtidigt fastholder en række dårlige processer og holdninger, som frustrerer og generer medarbejderne.
Tværtimod. Hvis virksomheden giver med den ene hånd (en flot sommerfest hvert år!) men tager med den anden (presser de ansatte udover al rimelighed!) så virker alle de positive indsatser bare som et kynisk forsøg på at dække over en manglende vilje til at gøre noget ved de egentlige problemer.
Listen af ting som kan sænke arbejdsglæden er lang: Kedelige og uproduktive møder, uigennemtænkte storrumskontorer med larm og distraktioner, en hård tone på arbejdspladsen, mangel på ros og anerkendelse for et godt stykke arbejde, inkompetente kolleger der ikke yder deres del, dårlig work/life balance, nedprioritering af uddannelse, en negativ brokkekultur, langsomme og ustabile IT-systemer, bureaukrati og besværlige processer og meget, meget andet.
Men der 3 er arbejdsglæde-dræbere, som kan findes på toppen af listen, og som vi for alvor skal gøre noget ved.
På tredjepladsen finder vi meningsløse forandringsprojekter. Der sker meget nyt på danske arbejdspladser og mange medarbejdere oplever, at de dårligt er færdige med det ene forandringsprojekt før det næste starter. Men det værste er, at forandringerne sjældent bliver solgt til medarbejderne, så de forstår både hvad der skal ske, og også hvorfor forandringen giver mening. Det er utroligt frustrerende når man igen og igen skal gennemføre forandringer, som ikke giver mening for en selv.
På andenpladsen har vi konstant travlhed. Der er intet i vejen med at have travlt (det kan faktisk være bedre, end at have for lidt at lave), men problemet opstår, når der er så meget arbejde, at medarbejderne konstant har en følelse af at de ikke gør det godt nok. Endnu værre bliver det, hvis ledelsen konstant minder dem om hvor meget de er bagud. Det giver en følelse af utilstrækkelighed og håbløshed som er dræbende for motivation og arbejdsglæde.
Og på førstepladsen finder vi dårlig ledelse. Vi ved fra en lang række undersøgelser, at en dårlig leder er en katastrofe for både produktivitet og arbejdsglæde hos medarbejderne. Det gælder for eksempel ledere der ikke lytter til deres medarbejdere, som ikke interesserer sig for deres folk, som ikke kan prioritere arbejdet optimalt eller ledere som fokuserer mere på deres egen karriere end på medarbejdernes trivsel og performance. En ny dansk undersøgelse viste endda, at medarbejdere som har en dårlig leder har en 10 gange større risiko for at få stress!
Alligevel har næsten ingen danske arbejdspladser procedurer der sikrer, at dårlige ledere bliver enten udviklet eller stoppet. Tværtimod holder man mange steder hånden over dårlige ledere, mens den ene af deres medarbejdere efter den anden siger op eller går ned med stress.
Selvfølgelig skal vi blive ved med at gøre noget for arbejdsglæden, men vi skal blive lige så gode til at tale om og lave om på de ting, som skader motivation og engagement. Og det er ikke let. Det er meget nemmere at åbne checkhæftet og indrette et svinedyrt fitnessrum på kontoret end det er at sætte sig ned, se sine medarbejdere i øjnene og spørge “Hvad skader jeres arbejdsglæde?” og derefter handle på de ting. Men det skal vi gøre, for det er dådan en arbejdsplads viser, at den har en ægte interesse in medarbejdernes trivsel – og det har en langt større effekt end Zumba-timer.
