Drop fokus på arbejdstid – det er resultaterne, der tæller

Drop fokus på arbejdstid – det er resultaterne, der tæller

Er danske medarbejdere virkelig nogle luddovne døgenigte, der mest går på arbejde for at ryge og gå på Facebook?

Først havde ledelsen på Hvidovre Hospital regnet ud, at deres medarbejdere brugte 4000 timer om måneden til sammen på ikke-faglige web sites og kort efter meldte Skat i København ud, at deres rygende medarbejdere skulle lægge rygepauserne oven i arbejdstiden og blive tilsvarende længere på jobbet. Der var også meldinger om, at Skatteregion Midtjylland har forbudt deres medarbejdere at købe ind i frokostpauserne.

Forsøg giver bagslag

Det mest ironiske er, at udmeldingerne kommer i et forsøg på at øge effektiviteten og skabe bedre resultater, men effekten bliver den stik modsatte. Det er der især tre grunde til.

For det første signalerer det mistillid fra ledelsen til medarbejderne. I sådan en udmelding ligger der tydeligt mellem linierne at ”Vi stoler ikke på jer. I er dovne, og hvis ikke ledelsen er efter jer, prøver I bare at arbejde så lidt som muligt.” Den mistillid betyder at medarbejdernes arbejdsglæde og motivation falder. Forskningen viser, at lav det bl.a fører til lav produktivitet og højere sygefravær.

For det andet forventer virksomheder i dag at deres medarbejdere er fleksible. Vi vil gerne have at de giver den en ekstra skalle, er klar til at arbejde over, kan svare på emails i fritiden osv. Det er kun rimeligt, hvis fleksibiliteten får begge veje. Sådan at man som medarbejder også har muligheden for at holde fri på en tirsdag eller kan ordne personlige gøremål i løbet af arbejdsdagen. Hvis medarbejderne ikke oplever den fleksibilitet fra arbejdspladsen, mister de selv lysten til at være fleksible. Resultatet bliver en arbejd-efter-reglerne mentalitet, hvor man kun yder det mest nødvendige.

Og for det tredje handle det om at forstå, at pauser er en essentiel del af arbejdsdagen. Hvis ikke man holder pauser, kan man ikke arbejde effektivt og kreativt. Behovet for pauser kan variere fra person til person eller fra dag til dag. Og hvem er bedst placeret til at vide om en medarbejder har brug for en pause lige nu? Det er medarbejderen selv!

Fokus på resultater – ikke tid

Derfor skal vi droppe den overdrevne fokusering på arbejdstid. I stedet for skal vi fokusere på resultater – og det gælder både i det offentlige og det private. Som dansk skatteyder er jeg fuldstændig ligeglad med hvor mange timer medarbejderne i det offentlige arbejder og hvor mange rygepauser de tager. Det eneste der tæller for mig er, at de leverer de bedst mulige resultater, altså at vi får højest mulig produktivitet og kvalitet.

I USA har en række arbejdspladser indført et system kaldet ROWE, Results Only Work Environment. På en ROWE arbejdsplads holder man fuldstændig op med at måle arbejdstid. Det er medarbejderne selv, der bestemmer mødetider, ferietider, fridage, pauser osv. I stedet for at måle på tid, måler man nu på resultater. Hver medarbejder har klare mål og har ansvaret for at opfylde dem, men de disponerer selv 100% over deres tid.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Cali Ressler og Jody Thompson, som står bag ROWE-konceptet, og de fortalte at arbejdspladser der indfører ROWE får mere arbejdsglæde og dermed bliver mere effektive, og fordi arbejdspladsen stoler på, at medarbejderne bruger deres tid rigtigt, udviser medarbejdere på alle niveauer mere ansvar og bruger arbejdspladsens tid og penge optimalt. Læs selv mere på www.gorowe.com.

Den overdrevne fokus på arbejdstid som Skat og andre arbejdspladser nu dyrker, er dybest set udtryk for en industrialdertankegang. Der hvor der er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktion, så jo længere medarbejderne arbejder, jo mere arbejde når de. Danske ledere skal forstå, at på moderne, vidensbaserede arbejdspladser holder den sammenhæng ikke længere.

Det er muligvis en bizar tanke. Men hvad hvis vi begyndte at behandle danske medarbejdere som voksne, ansvarlige mennesker, der selv er i stand til at prioritere deres arbejdstid? Det vil føre til mere arbejdsglæde og det vil give bedre resultater.

Denne artikel er oprindeligt bragt som klumme i JyllandsPostens ledelsestillæg. Du kan også høre Alexander fortælle om den samme sag i Radio24syv.

Din mening

Hvad synes du? Skal virksomheder holde stram kontrol med pauser og arbejdstid eller skal medarbejderne have mere frihed? Vil du helst måles og vejes på din arbejdstid eller på de resultater du skaber? Skriv endelig en kommentar – vi vil meget gerne høre din mening.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

2 kommentarer

  1. Jeg bryder mig ikke om begrænsene regler stukket ud ovenfra. Jeg mener at det til hver en tid bør drøftes lokalt mellem leder og medarbejder. En regl som de i artiklen nævnte tegner for mig mete et billede af dårlig lokal ledelse og jeg mener til en hver tid at det må være den nærmeste leders ansvar at vide hvor og hvad medarbejderne foretaget sig. Det tyder på at de enten ikke har eller et konfliktsky. Jeg er klar over at en leder ikke kan være på en arbejdsplads hele tiden og jeg er ikke for overvågning, men jeg mener at dette vidner om uklar afstemning og mangel på kommunikation. Jeg er stærkt imod 9 afstraffelse, for det vil altid medfører at nogen føler uretfærdighed og derfor søge oprejsning ved fejlfinding hos andre. Det føder jalouxsi, mistænksomhed og sladder. Er der et problem med en medarbejder eller en uhensigtsmæssig arbejdskultur, så vis ledelseskarakter og handter det lokalt. Det vil skabe respekt for ledelsen og arbrjdspladsen.

  2. Jeg synes, at tanken om at droppe tidsregistreringen og måle på resultater i stedet er ganske interessant. Og jeg er også sikker på, at det kan fungere i praksis og kan virke motiverende. Dog tror jeg, at det er altafgørende med tydelige og klare mål – og det skal også defineres, hvad der kan karakteriseres som et resultat. Ikke alle arbejdspladser kan måle deres resultater på samme måde. Men det kunne være meget interessant at prøve at skifte “stempelkortet” ud med et “resultatkort”.

Skriv en kommentar