Der findes mange skrøner om hvor de mindst glade mennesker er ansat. Så her en lille historie fra det virkelige liv.
Jeg var på posthuset for nyligt, sammen med en masse andre mennesker, der havde haft samme tanke som mig. De fleste af os ville egentlig bare gerne videre derfra, så stemningen blandt de ventende var ikke den mest optimistiske.
Det lod dog ikke til anfægte personalet på posthuset. Især en af gutterne bag skranken fangede min opmærksomhed, med hans glade bemærkninger til kunderne:
Og hvad kan jeg så gøre for dig i dag?
Nå, for søren, det var ellers en ordentlig regning du skal betale i dag.
Den ser spændendende ud, den pakke.
Jeg havde heldigvis nogle af vores takkekort på mig, så jeg gav ham et med et: “Du skal altså have sådan ét!”. Han kiggede på kortet, lyste op i et stort smil og svarede: “Sådan ét har du givet mig før! Fedt – jeg samler på dem!”
Jeg ved ikke med dig, men mit posthus har nogle vældig glade ansatte =o)
De kort er GULD værd – Min frisør tilbød at møde på arbejde på sin fridag for at klippe og farve mig og mit hår.
Med højt humør – smil, kram og glade bemærkninger, gør hun en forskel – så hun fik et kort! :-)
Tak for en dejlig historie, Line. Jeg er sikker på at din frisør også blev glad for kortet =o)