Jeg talte engang med fire nyuddannede sygeplejersker som lige havde fået deres allerførste job på den samme børneafdeling på et sygehus. De startede nogenlunde samtidigt og opdagede hurtigt, at der var noget helt galt på deres afdeling. Stemningen mellem de ansatte var forfærdelig og arbejdsglæden manglede fuldstændigt. Lægerne var sure på sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne var sure på oversygeplejersken. Ingen gad hjælpe hinanden og der var brok, rygter og bagtalelse i krogene.
Hvad gør man så som nyansat sygeplejerske? Tænker man “Det er ikke rart, men sådan er det åbenbart at være ansat i sundhedsvæsenet”? Skal man tænke “Hold da op, så har jeg ikke lyst til at være sygeplejerske”. Eller skal man sige “Det er godt nok slemt, det må ledelsen gøre noget ved”? De fire gjorde noget helt andet og meget bedre – læs hvad til sidst i denne kommentar.
Hvem har egentlig ansvaret for din arbejdsglæde? Hvis det er holdt op med at være sjovt at gå på arbejde, hvem skal så tage fat og gøre noget? Kan du læne dig tilbage, og vente på at chefen gør noget? Er det dine kolleger, der skal sørge for, at du har det godt på jobbet? Skal samfundet skride ind og sørge for bedre arbejdspladser?
Nej. Din arbejdsglæde er dit ansvar og ingen andres. Det er ikke chefens ansvar, kollegernes ansvar, virksomhedens ansvar eller samfundets ansvar. Det er dit! Der er mange ting der har indflydelse på din arbejdsglæde. Selvfølgelig påvirker dine kolleger og din chef din arbejdsglæde. Selv vejret påvirker arbejdsglæden – det er nu engang nemmere at være glad på en solskinsdag. Men ansvaret er og bliver dit. Og helt konkret er der fem punkter, hvor du skal tage ansvar.
1: Vælg at du vil have arbejdsglæde.
Du skal ville være glad på jobbet. Hvis ikke du har lyst til at have arbejdsglæde, er der ingen der kan gøre noget for dig. Og mange mennesker har desværre affundet sig med, at have jobs som ikke gør dem glade. De går på arbejde dag ud og dag ind, år ud og år ind, men er aldrig rigtig glade på jobbet. Vælg arbejdsglæden til. Det betyder ikke, at du så automatisk bliver glad, men det skal starte med det valg.
2: Kend dig selv.
Du skal kende dig selv godt nok til at vide, hvad der giver dig arbejdsglæde og hvad der tager din arbejdsglæde. Hvis ikke du ved det – hvem skulle så?
3: Sig til.
Hvis der er noget du gerne vil have på jobbet, eller noget du gerne vil være fri for, så skal du sige til. Du kan ikke vente på, at din chef eller dine kolleger læser dine tanker og regner ud hvad der er galt for dig.
Jeg havde engang selv et meget stort problem med arbejdsglæden: En af mine kolleger drak kaffe hele dagen – og slubrede altid. Højt! Det var ved at drive mig til vanvid. Til sidst begyndte jeg at få nervøse trækninger, hver gang han rakte ud efter sin kop. Men jeg fik aldrig sagt det til ham, så han blev selvfølgelig ved med at slubre i sin kaffe. Det er altså ulig meget nemmere, at få det som man gerne vil ha’ det, hvis man siger til!
4: Gør noget.
Så længe vi alle sammen sidder på vores flade og venter på, at nogen skal komme og give os arbejdsglæde, så sker der lige præcis ingenting. Vi skal op af stolen og gøre noget! Og det nytter noget. Hvis alle på en arbejdsplads gør en lille smule hver dag for at skabe arbejdsglæde, kan man gøre en stor forskel på kort tid.
5: Spred arbejdsglæde.
Og hvad skal man så gøre for at få arbejdsglæde? Det sjoveste og det der virker bedst, er at sprede arbejdsglæde til de mennesker man arbejder sammen med. Der er mange ting du kan gøre. Giv dine kolleger ros. Tag en hyggesnak over en kop kaffe med en kollega. Husk at sige “go’ morgen” når du møder. Tag dig tid til at lytte til andre. Giv en hjælpende hånd. Ikke alene er det sjovt at gøre andre glade, men arbejdsglæde smitter, så det kommer det lige tilbage til dig selv.
Du skal altså tage ansvaret for din egen arbejdsglæde. Vælg at skabe arbejdsglæde der hvor du er nu, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så kom videre til et andet job hvor du kan være glad og sprede glæde. Så længe du skyder det ansvar over på andre er du et offer. Offermentaliteten siger “jeg har det skidt – det må nogen gøre noget ved”. Men det er ikke sandheden. Sandheden er, at du SELV kan gøre noget, at du har kontrollen over dit eget arbejdsliv.
De fire sygeplejersker på børneafdelingen gjorde lige præcis det. I stedet for at sidde og vente på, at oversygeplejersken gjorde noget eller på at hospitalsedelsen skred ind, så tog de selv fat. Og der skulle ikke så meget til. De tog fat i mig for at få nogle gode råd. De holdt en sommerfest for afdelingen. De hang plakater op med glade budskaber. Og vigtigst af alt, de introducerede deres “elefantorden”, en lille plydselefant i en sikkerhedsnål, som de kan give til en kollega som de gerne vil rose eller takke. Kollegaen bærer elefanten på kitlen i et par dage, og giver den så videre til en anden.
På bare nogle få måneder fik de fire yngste og sidst ansatte medarbejdere i afdelingen vendt stemningen 180 grader, så det nu var sjovt og hyggeligt at komme på arbejde. Hvor alle før havde gået og vrisset af hinanden, var der nu en glad, positiv stemning. Folk var meget mere afslappede og smilende. De hjalp hinanden og bakkede hinanden op. Der var meget mindre stress og jag. Det kunne de fire unge sygeplejersker selv mærke. Det kunne deres kolleger mærke. Det kunne lægerne mærke. Og det kunne især de syge børn på afdelingen og deres forældre mærke!
Og alt det, fordi de tog ansvaret for deres egen arbejdsglæde!
Denne tekst er oprindeligt bragt son en klumme i Politiken.
