Thyra Frank på Arbejdsglæde Live! 2009
Jeg har lige haft et af mine karrieres højdepunkter: I går holdt jeg foredrag sammen med Thyra Frank.
Det skete på en konference arrangeret af SCKK (Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling) i det nye skuespilhus foran 650 ledere og medarbejdere i staten.
Thyra og jeg havde stort set ikke forberedt noget – vi gik på scenen med lidt rystende knæ og ingen faste planer – og det gik fantastisk!
Thyra fortalte historier fra sin tid på plejehjemmet Lotte og jeg kunne så samle op og trække nogle tråde til et større perspektiv og bidrage med en lille smule teoretisk baggrund også.
Thyra og jeg er på alle måder forskellige, men vi har en fælles passion: Arbejdsglæde!
Hvis du var til stede til foredraget vil jeg meget gerne høre din mening om det – skriv endelig en kommentar her nedenfor.
Og ellers er jeg bare klar til at holde foredrag med Thyra igen – og næste gang vil vi gerne have mere end 40 minutter :o)
Tilføjet:
Jeg har lige fået en email fra arrangørerne af konferencen. De skriver:
Vi syntes også det var en fantastisk dag ikke mindst grundet det kanon afsæt som du og Thyra gav hele konferencen. I er uden tvivl topscorerne på konferencen. I løbet af næste uge får jeg lavet en sammentælling af den gennemsnitlige score fra jeres session. Den sender jeg dig når jeg har den klar. Ellers svømmer evalueringerne over med kvalitative kommentarer om hvor inspirerende jeres præsentation havde været!
Sådan :o)