Mandagstip: Én opgave ad gangen – i 30 minutter
Hvis din arbejdsdag ofte bliver afbrudt, kan det være svært at fastholde fokus og arbejde effektivt og koncentreret. I dag kan du prøve noget meget enkelt, som kan hjælpe dig med at arbejde mere fokuseret. Fokustid handler ikke om at arbejde mere – men om at arbejde uden afbrydelser i en afgrænset periode.
Sådan arbejder du med fokustid i 30 minutter
Gør dette i dag for at give din hjerne ro til at arbejde koncentreret:
- Vælg én opgave, du vil arbejde med.
- Find et sted, hvor du kan arbejde uforstyrret.
- Luk alt andet ned i 30 minutter (mails, notifikationer, ekstra faner osv.).
- Når de 30 minutter er gået, stop kort op og se, hvor langt du er kommet med opgaven. Mærk også efter, hvordan det føles i hovedet.
Virkede det godt for dig, så sæt allerede nu 30 minutter af i din kalender i morgen, så du kan gøre det samme.
Små justeringer i måden, du bruger din opmærksomhed på, kan gøre en reel forskel. Mange oplever, at blot 30 minutters fokustid giver mere overblik, bedre kvalitet – og en lille følelse af arbejdsglæde midt i hverdagen. Måske du fremadrettet kan finde både 30 minutter om formiddagen og 30 minutter hver eftermiddag.
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
